Annonce
Varde

Malerier og keramik udstilles på Museum Frello

Blandt Inger Bruhns righoldige værker finder man også små ”lertavler” med de ti bud. PR-foto

Varde: Fredag 6. december klokken 15 er der fernisering på Varde Kunstforenings nye udstilling i udstillingssalen ved Museum Frello. Udstillingen viser værker af Pia Buchholtz og Inger Bruhn.

Pia Buchholtz er uddannet på Aarhus Kunstakademi og har i dag et atelier i det kreative miljø i det tidligere slagteri på Sydhavnen i Aarhus. Hun har flere år arbejdet med kunst, hovedsagelig med maleri, og har udstillet i mange forskellige sammenhænge. "Botanic Lyrics" er dels en serie fotos fra en gammel Botanisk have fra 1788 på Tenerife i Puerto de la Cruz og dels nogle oliemalerier.

Inger Bruhn er ligeledes uddannet Aarhus Kunstakademi. Hun har haft eget værksted siden 1985. Hendes arbejdsområde er Raku og bålbrændt keramik. Hun har deltaget i mange censurerede udstillinger i ind- og udland og solgt til kunstindustrimuseet og mange private samlere. Blandt Inger Bruhns værker finder man små lertavler med de ti bud og det, hun selv betegner som den positive jantelov.

Annonce
Pia Buchholtz er uddannet på Aarhus Kunstakademi. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce