Annoncørbetalt indhold

Maling af tag - Se om din tagtype kan males

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Hvis du overvejer at få malet taget på huset er der mange spørgsmål, som kan trænge sig på. Kan mit asbesttag males? Hvor længe holder tagmaling? Kan det betale sig for mig - eller skal jeg have nyt tag på?

Det kan være en stor beslutning om man skal udskifte taget eller om det skal males. Herunder kan du læse hvad du skal være opmærksom på, når det kommer til asbest- og betontagstens-tag.

Annonce

Find ud af hvad det koster og om det er en god idé fx at skifte tagfarve og hvornår taget overhovedet kan males.


Maling af Asbesttag

Mange er i tvivl om asbesttag kan og må males - svaret er ja. Det er helt lovligt at male asbesttag, og faktisk en rigtig god ide. Asbestholdige eternitplader er meget stærke og holdbare, og kan med den rigtige vedligeholdelse holde i rigtigt mange år.


Retningslinjer

Skal man rense og male et asbesttag er der dog nogle retningslinjer man skal overholde, hvilket gør det vigtigt at hyre en professionel til opgaven.

Asbestfibre og malingrester, der bliver renset af taget, skal renses fra vandet og deponeres. Ved rensning med spuling skal dette forgå med en lukket rensekasse, hvor aerosoler ikke kan slippe ud i større omfang.


Maling af betontagsten

Betontagsten, også kaldet cementtagsten, er i sig selv ikke vandtætte. Derfor males betontagsten fra producentens side, hvor undersiden typisk males 1 gang, og oversiden 2 gange.

Betontagsten renses ligeledes med en rensekasse, men der er ikke samme lovkrav til håndtering af malingrester og skidt. Taget males herefter i 3 lag ny maling, og er dermed klar til at modstå sol, vind, alger og slid i mange år fremover.


Hvad koster en tagmaling?

Det er svært at give en pris på rensning og maling af tag, uden at have mulighed for at se huset.

Prisen afhænger nemlig af tagets størrelse, hældning, samt om der skal udskiftes tagplader, tagsten eller tagrygning. Firmaer tilbyder derfor ofte at komme ud forbi dit hus og give dig et uforpligtende tilbud.

Skal man dog alligevel forsøge med en ca. pris, vil det for et hus med et tag der er i næsten perfekt stand, lav hældning, betontagsten, mindre hus, kort kørsel og ingen udfordringer koste omkring 23.000 kr. inkl. moms.

Er der højere hældning, nogle plader der skal skiftes, asbesttag, større hus og projektet tager mere end 2 dage, vil projektet koste omkring 45.000kr inkl. moms.

Disse tal skal tages med et gran salt da prisen vil være afhængig af mange faktorer i projektet.


Hvornår kan man male sit tag?

Når dit tag skal males, skal det først renses for at gøre klar til at malingen kan hænge fast som det skal, og alt ser pænt ud. Denne rensning kan foregå så længe der ikke er frost. Typisk fra april-november.

Taget kan sagtens stå i nogle måneder efter denne rensning, før taget bliver malet.

Maling af tag skal foregå mens det er godt vejr, altså hvor der er varme i luften. Malersæsonen er derfor typisk maj-oktober.


Kan det betale sig at male mit tag?

Oftest vil svaret være ja. Det forlænger tagets levetid, og udsætter en udskiftning af tag.

Udskiftning af tag koster mange penge og er ikke altid nødvendig. Taget kan se medtaget, slidt og begroet ud, mens eternitpladerne eller betontagstenene har det fint eller der kun er enkelte der er nødvendig at udskifte.

I sådanne tilfælde kan det klart betale sig at male dit tag. Typisk vil maling af taget være ca. 15% af prisen for et nyt tag.

Er du i tvivl kan du få en tagmaler ud for at kigge på dit tag, de tager vurderingen om, om det giver mening for dig at male dit tag frem for at skifte det.


Sviner det at rense og male tag?

Det kan være du går og er lidt bekymret omkring processen af at rense og male dit tag. Sviner det? Kommer der vand på mit loft?

Renseprocessen sviner lidt, men der bliver dækket af omkring huset med presenning, så processen og rodet bliver begrænset at rydde op efter.


Kommer det vand på loftet?

Under rensning af tag bliver der anvendt en rensekasse som højtryksrenser taget. Ved eternittag er der typisk ingen undertag, og der skal derfor ligges plast ud på loftet. Plasten opsamler vanddråber, hvor der kan være lidt asbestfibre.

Plasten deponeres efterfølgende ifølge lovgivningen. Findes der undertag under taget skal der ikke afdækkes på loftet. Rense vandet som løber af taget under processen, bliver opsamlet i tagrenden og renset.

Asbest slam bliver deponeret ifølge lovgivningen. Andet slam bliver bortskaffet på almindelig vis.


Kan man skifte tagfarve

Har du eternittagplader er det intet problem at skifte farve.

Er der derimod tale om cementtagsten, også kaldet betontagsten, frarådes det at skifte farve. Hvis der skiftes farve, vil man i løbet af 6-8 år opleve, at kunne skimte den oprindelige farve på underkanter og overlap.


Holdbarhed på nymalet tag

Et nymalet tag vil som udgangspunkt kunne holde i 25-30 år. Det er klart at et nymalet tag også bliver slidt i malingen over årene. Sol, vind, alger og mos slider i den malede overflade.

Vedligeholdes taget løbende med algebehandling, så forlænges levetiden naturligvis også på det nymalede tag.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.