Annonce
Tønder

Malurt giver sjælden koncert i Schweizerhalle

Michael Falch med resten af sjakket i Malurt er på vej tilbage til hjemmebanen Tønder og ikke mindst Schweizerhalle. Det skulle angiveligt være her, at Malurt gav sin allerførste koncert for omkring 40 år siden. Arkivfoto: Mette Mørk
Malurt gav angiveligt sin aller, allerførste koncert i Schweizerhalle i Tønder for omkring 40 år siden. Nu vender bandet tilbage i forbindelse med genforeningsturné. Leder af Schweizerhalle efterlyser gamle Malurt-effekter til Wall of Malurt Memories.

TØNDER: Om halvandet år gæster det gendannede Malurt Schweizerhalle - igen. Faktisk skulle rygtet vide, at Malurt med frontfigur Michael Falch gav sin aller, allerførst koncert som gruppe i Tønder i slutningen af 70'erne eller starten af 80'erne. Dengang havde spillestedet også navnet Schweizerhalle.

Daglig leder af Schweizerhalle - Tønder Kulturhus, Lau Grønager, fortæller, at det er en meget stor ting, at bandet, der ud over Michael Falch også har en anden Tønder-dreng, præstesønnen Christian "Kedde" Arendt på guitar med, vender tilbage til hjemmebanen.

- Det er en stor nyhed. Det er jo kæmpestort, at bandet er gendannet, udbryder Lau Grønager, og lader forstå, at selv om koncerten i Tønder finder sted i efteråret 2020, så skal man ikke sidde med hænderne i skødet, hvis man vil opleve Malurt SuperLive 2020, som turnéen er døbt.

Annonce

Det er en stor nyhed. Det er jo kæmpestort, at bandet er gendannet.

Lau Grønager, daglig leder af Schweizerhalle, om Malurt-besøg i 2020

Billetter rives væk

Billetterne til bandets tour er i bogstaveligste forstand revet væk. Første spillested, Store Vega i København med plads til 1550 stående publikummer, fik udsolgt sin første koncert på 10 minutter. Så blev yderligere en koncert dagen efter stablet på benene. Den blev også udsolgt, ligesom de næste otte koncerter i foråret i Odense, Esbjerg, Aalborg, Aarhus, Vejle, Holstebro og Ringsted.

Og hvad gør man som band så?

Man laver en ny række koncerter - denne gang 15 stykker - hvoraf altså den ene ligger i Tønder. Nærmeste spillested fra Schweizerhalle med Malurt bliver Esbjerg, som altså er udsolgt, og Fredericia.

- Tønder er klart det mindste sted på turen, men Schweizerhalle skulle bare med, siger Michael Falch.

Lau Grønager ville egentlig gerne sætte dato og årstal på den første koncert i netop Schweizerhalle. Men en kasse med gamle remedier, fotos og deslige, gik til ved en mindre oversvømmelse i Schweizerhalles kælder sidste år.

Malurt-effekter efterlyses

Nu efterlyser Grønager remedier i form billetter, fotos, autografer og andre ting fra den første koncert i huset.

- Der er helt sikkert nogen, der sidder inde med fysisk materiale eller som kan huske noget. Det kunne være sjovt, hvis vi kunne samle effekterne og eventuelt lave en Wall of Malurt Memories eller en planche, som måske kunne overrækkes til bandet, når det gæster Tønder, siger Lau Grønager, der er spændt på, om der dukker noget op.

Man kan maile til Lau Grønager på kulturhuset@toender.dk eller sende/indlevere materiale til Tønder Bibliotek i Richtsensgade.

Malurt giver koncert i Schweizerhalle den 24. september 2020, og billetterne til koncerten i Tønder er allerede sat til salg.

Malurt SuperLive 2020 er navnet på Malurts genforeningsturné. Bandet har på kort tid udsolgt de første 10 koncerter - også selv om de først spilles i 2020. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Gør et godt fund ved Mikro Marked

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce