Annonce
Navne

Man kan stadig slå sig på nazijægeren

Beate Klarsfeld (til højre) med det hvide tørklæde ved indgangen til præsidentpaladset Elysee i Paris den 23. januar. I midten er det hendes mand, Serge Klarsfeld, og til venstre parrets søn, Arno Klarsfeld. Israels præsident, Reuven Rivlin, er på besøg, og Klarsfeld-familien er inviteret til middag med gæsten og præsident Emmanuel Macron. Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

Nazijægeren Beate Klarsfeld er blevet en ældre dame, som nu fylder 80. Men hun er fortsat en prominent person i kampen mod naziforbrydere og holocaustbenægtere.

København. Nogle har bare mere at fortælle end andre.

Som for eksempel Beate og Serge Klarsfeld. To prominente fransk-jødiske nazijægere, der i januar fik bevis for, at deres over 50 år lange jagt på gamle nazister er noget, omverdenen gerne læser om. Parrets bog "Hunting the Truth: Memoirs of Serge and Beate Klarsfeld" blev da tildelt hovedprisen fra Det Jødiske Bogråd, der beskæftiger sig med jødisk litteratur i USA. Prisen kommer i parrets efterår. Beate Klarsfeld fylder den 13. februar 80, og hendes mand er tre år ældre. Men de er stadig i offentlighedens fokus, som bogprisen også viser. Det mærkede den franske holocaustbenægter Alain Soral også, da han i 2016 fik en bøde på omkring 100.000 kroner og et halvt års betinget fængsel for at sige, at nazisterne skulle have dræbt alle jøder i Europa. Det kom sig af, at han på sin Facebook-side havde skrevet: - Det er det, der sker, når man ikke afslutter jobbet. Det var med adresse til Beate og Serge Klarsfeld, som blev æret af den tyske stat. Beate Klarsfeld er tysk-fransk og journalist. Hun kaldes for nazijæger, men hun foretrækker betegnelsen "dokumentarist". Hun har i mange år arbejdet med at afdække rædslerne under Holocaust, og det har bidraget til retsforfølgelse af krigsforbrydere. Beate og Serge Klarsfeld er kendt for at have medvirket til at få Klaus Barbie - Lyons gestapochef - for retten. Han holdt sig skjult i Bolivia, men parrets kampagne førte til, at han blev udleveret til Frankrig. I 1987 blev han idømt fængsel på livstid.

Annonce

Gav Kiesinger en lussing

Beate Klarsfeld blev født i Berlin i 1939. 29 år senere blev hun offentligt kendt, da hun forklædt som journalist gav den daværende vesttyske kansler Kurt Georg Kiesinger en lussing under et CDU-møde. Kiesinger var medlem af nazipartiet under Anden Verdenskrig og havde arbejdet for udenrigsministeriets propagandakontor. Den 9. juli 1979 tog en gruppe ved navn Odessa skylden for et mislykket attentat mod Serge og Beate Klarsfeld. Gruppen ville have parret til at stoppe jagten på naziforbrydere. Beate Klarsfeld er ikke lige populær alle steder i Tyskland. Det er ikke mindst faldet mange for brystet, at hun var involveret i DDR's hemmelige sikkerhedspoliti i 1960'erne, da Tyskland var delt. Hun har forsvaret sig med, at hun samarbejdede med mange regeringer og instanser i sin jagt på krigsforbrydere.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce