Annonce
Vejen

Man skal følge sine drømme og sit hjerte

45-årige Viora Elnore Kjærgård har etableret sig med "Vioras Livsnyder Univers." Foto: Dorthe Andresen
45-årige Viora Elnore Kjærgård har åbnet "Vioras Livsnyder Univers" på privatadressen på Nørregade 58 i Vejen. Til december flytter hun dog, på grund af udvidelse og nye tiltag, til lejede lokaler i Baungård Huset.

Vejen: - Jeg går meget op i, at det jeg laver, skal jeg kunne lide at lave. Jeg elsker at være i nuet. Jeg er typen, der følger mit hjertes drømme.

Sådan siger 45-årige Viora Elnore Kjærgård, der har åbnet "Vioras Livsnyder Univers" på Nørregade 58, hvor hun blandt andet ved hjælp af samtaler, forskellige massagetekniker og workshops gerne vil hjælpe sine klienter til at mærke deres følelser og grundlæggende lære at lytte til sig selv.

- Jeg hjælper dem med hele tiden at se deres fantastiske styrker, fortæller Viora, der blandt andet tilbyder stressless-massageterapi, access bars og akupressur, ligesom hun også arbejder med mindfullness og tilbyder forskellige workshops til klienterne.

- Det kan være workshops ude i naturen, eller workshops, hvor vi laver sund julekonfekt, siger Viora, der betegner sig selv som en kæmpe gigantisk livsnyder.

Annonce
Når Viora Elnore Kjærgård skal beskrive sig selv, så er det blandt andet som en person, der følger sine drømme og sit hjerte. Foto: Dorthe Andresen

En lang rejse

Men vejen til at blive en livsnyder har for Viora været både lang og med masser af bump på vejen.

Når hun beskriver sig selv, så fortæller hun, at hun har haft en barndom, hvor hun er vokset op i en helt almindelig kernefamilie.

- På et tidspunkt er jeg gentagne gange udsat for seksuelle overgreb og ender med blandt andet at få en skizofreni-diagnose. Det bliver til 25 år i det psykiatriske system med ophold på bosteder, mange indlæggelser og kraftig medicinering, inden jeg får fjernet min diagnose og dermed er erklæret rask.

Fik fysiske symptomer

Viora fortæller, at hun ikke synes, at hun profitterede voldsomt af den medicin, hun fik.

Mange forskellige somatiske sygdomsforløb var en del af hendes hverdag, blandt andet hovedpine/migræne, invaliderende allergier, mave-/tarm problematikker, overvægt mm.

I 2012 fik hun, efter flere undersøgelser, den svære besked, at hun havde nyrecancer i højre side.

- Da det pludselig stod tydeligt for mig, at jeg ikke selv er herre over liv og død, spirrede der en taknemmelig over livet frem, og jeg mærkede, at livet havde andet og mere at byde på, siger Viora, der blandt andet valgte at bede om en behandlingsplan for at komme ud af al den medicin, hun tog, og for egen regning betalte hun for at få en traumepsykolog.

- Det lærte mig, at jeg skal mærke mine egne følelser, ja mærke hvad der er godt for mig og min krop. Og min mavefornemmelse sagde mig, at min krop ikke havde godt af al den medicin, jeg fik, fortæller Viora, der valgte at trappe helt ud af sin medicin.

- Jeg havde brugt 20 år på at ændre min krop med medicin, og på 4½ år tog jeg det hele væk.

Hvad er min styrke

Det er ud fra sine egne erfaringer suppleret med kurser indenfor blandt andet stressless-massage, at hun tilbyder at hjælpe sine klienter.

- Mit koncept er skabt ud fra den erfaring, jeg har draget mig med min egen krop. Sundhed er for mig at skabe balance i helheden, krop, sind og ånd. Som sådan anbefaler jeg derfor ikke klienterne, hvad de skal gøre - de er jo eksperter i deres liv. Men det gælder om at skabe roen hos dem, så de kan mærke efter og finde svarene inde i samt optimere deres evne til at se deres faktiske styrker og bruge dem til nå deres hjertes drømme, siger Viora.

Man kan læse mere om "Vioras Livsnyder Univers" på hendes Facebookside.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Vold under ishockeykamp: Nu er dommen faldet

Vejen

Fælles fokus på børns fritid

Annonce