Annonce
Esbjerg

Mandø Fællesråd om jordfordeling: Lidt blandede følelser

Selvom både får og strandskader får bedre forhold, så er man hos Mandø Fællesråd kede af, at jordfordelingen har medført, at øens eneste børnefamilie nu flytter fra øen. Foto: Henrik Olsen

Det værste, der kunne ske for mandøboerne i forbindelse med arbejdet med jordfordelingen på Mandø er blevet en realitet, og derfor står man hos Mandø Fællesråd med blandede følelser ved fordelingens afslutning.

Mandø: Formand for Mandø Fællesråd, Claus Christensen, står tilbage med blandede følelser, efter første omgang af jordfordelingen på Mandø nu er tilendebragt.

Og det af to grunde.

For det første blev jordfordelingen ikke så omfattende, som man havde regnet med, og for det andet har det haft en konsekvens, at øens eneste børnefamilie nu flytter fra Mandø.

- Det var sådan set den værste konsekvens, vi på forhånd kunne se ved selve jordfordelingen. Og som vi havde frygtet, så flytter øens eneste børnefamilie nu væk fra Mandø, idet de har solgt både jorden og deres gård til naturfonden, siger Claus Christensen og forklarer, at hele forløbet med jordfordelingen har været omfattende, fordi noget af jorden er solgt til fonden, og den resterende jord er fordelt mellem øens andre landmænd.

Inden jordfordelingen var der tre landmænd, og når alle aftaler falder endeligt på plads 1. februar, så vil der blot være to landmænd tilbage på øen, men trods det, så vil der stadig være problemer med fuglelivet på Mandø.

- Dette bliver godt for engfuglene, men vi har stadig rigtigt mange bramgæs på hele Mandø. De kan stadig ødelægge det for engfuglene, men denne problemstilling er noget, alle parter har været opmærksomme på i processen, siger Claus Christensen, der er glad for, at hele projektet med jordfordelingen er kommer igang trods det, at øens eneste børn flytter til fastlandet.

- Vi vælger at se på det positive, og nu vil vi så i endnu højere grad satse på den turisme, der også følger med et projekt som dette, siger Claus Christensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce