Annonce
Esbjerg

Mandø Fællesråd: P-plads skal tættere på byen

Mandø Fællessråd mener ikke en ny parkeringsplads på Mandø ligger rigtigt placeret ved Mandø Mølle nord for Mandø By. Arkivfoto
Erling Hansens foreslåede placering for en p-plads tæt ved Mandø Mølle er ikke den rigtigt for Mandø, forklarer Mandø Fællesråd. Dermed skal al trafik igennem Mandø by for at parkere.

Mandø: Selvom Erling Hansens tilbud til Esbjerg Kommune om et grundstykke til parkering tæt på Mandø Mølle aldrig er nået frem til kommunen, så kender man godt til forslaget hos Mandø Fællesråd, forklarer formand Claus Christensen. Han mener dog ikke, at en p-plads ved møllen er en optimal løsning.

- Tankerne er blevet luftet for fællesrådet, men vi vil gerne have en placering tættere på byen end den, der er ved møllen, siger Claus Christensen og forklarer, at man stadig arbejder med flere løsninger. Både i forhold til en ny p-plads og til et nyt velkomstcenter.

I referatet fra kommunens teknik & byggeudvalgsmøde 3. maj arbejder man med et planlagt velkomstcenter i en gårdbygning på Midtvej 8, men Claus Christensen forklarer, at dette ikke er det oplagte sted, og at man anser chancen som under 50 pct. for, at det bliver her. Dog ønsker han ikke at oplyse, hvilke andre muligheder, der arbejdes med.

Tidligere har det været oppe, at Mandø skulle gøres bilfri. Nu vil man føre alle biler og busser igennem små gader i Mandø By for at komme til en p-plads. Hvordan hænger det sammen?

- Jamen, det passer ikke sammen. Den bilfri ø er udsat, men vi håber at kunne vende tilbage til dette senere. Vi vil gerne lede trafikken øst om byen, men det har lange udsigter, siger Claus Christensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce