Annonce
Esbjerg

Mandø-projekt: 12 ejendomme og 158 hektar jord

Helle Jürgensen fra Landbrugsstyrelsen i Tønder var kvinden, som opsummerede resultaterne af jordfordelingen på Mandø ved mødet med lodsejere, naturfond og diverse embedsmænd fra kommunen samt en række forskellige institutioner. Foto: Ole Maass.

Det foregik i god ro og orden, da jord til en samlet værdi af knap 14,3 millioner kroner skiftede hænder tirsdag formiddag på Café Mandøpigen.

MANDØ: Firmanavnet Café Mandøpigen emmer af sol, sommer og fredelig idyl. Bortset fra solen og sommeren var det da også fred og harmoni, der prægede stemningen, da medlemmer af Jordfordelingskommissionen tirsdag ved middagstid mødtes med embedsmænd fra Esbjerg Kommune, repræsentanter for Den Danske Naturfond, Nationalpark Vadehavet plus flere andre instanser. Det handlede om at afslutte den jordfordeling, som er en væsentlig del af det kommende naturprojekt på Mandø, som Den Danske Naturfond står bag - og som skal resultere i, at en større del af Mandøs jord omlægges til naturområde, som skal skabe bedre betingelser for de ynglende engfugle.

- Vi er godt tilfreds med det samlede resultat. Vi erhverver 137 hektar jord, heraf de 127 hektar mellem bydiget og havdiget på arealer mod nord og nordøst på Mandø, lød det fra formanden for Den Danske Naturfond, Flemming Nielsen, som slog fast, at den kommende naturgenopretning på Mandø skal tilpasses de arealer på øen, hvor der fortsat skal drives landbrug.

Annonce

Samlet omfatter projektet 12 ejendomme og 158 hektar jord, som omlægges, hvoraf naturfonden altså køber de 137 hektar til en samlet pris på knap 14,3 millioner kroner.

Formanden for Naturfonden, Flemming Nielsen, er tilfreds med den proces, der er gået forud for jordfordelingen.

- Om vi har kunnet gøre alle tilfredse ved jeg ikke. Men jeg mener der har været tid til at snakke tingene ordentligt igennem. Vi kunne godt have ønsket os, at vi kunne have skabt en lidt bedre sammenhæng mellem nogle af de arealer vi har erhvervet os, men det samlede resultat er vi tilfredse med, siger han. Nu skal vi bruge resten af året til detailplanlægningen, og så forventer vi at kunne se resultater af projektet fra 2020-2021. Vi vil følge op på projektet med tælling af fugle, så vi kan se om vilkårene for engfuglene forbedres som følge af projektet, siger Flemming Nielsen.

Brødtekst

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce