Annonce
Esbjerg

Traktorbus-ejer tilbyder grund på Mandø til ny p-plads

Et brev med et tilbud til Esbjerg Kommune om et grundstykke til anlæg af en ny parkeringsplads på Mandø er forsvundet. Ingen hos Esbjerg Kommune kender til brevet, som Erling Hansen fra Mandø Kro og Traktorbusser sendte i december 2018. Arkivfoto
Tilbud om afståelse af jord til ny parkeringsplads på Mandø er forsvundet hos Esbjerg Kommune. Brevet kommer fra Erling Hansen fra Mandø Kro og Traktorbusser, og det er ikke første gang, at henvendelser fra Erling Hansen er forsvundet eller mangler at blive besvaret.

Mandø: Endnu engang er et brev fra ejer af Mandø Kro og Traktorbusser, Erling Hansen, til Esbjerg Kommune forsvundet.

Tidligere på foråret fortalte JydskeVestkysten, hvordan Erling Hansen 5. marts personligt afleverede spørgsmål til 14 byrådsmedlemmer fra kommunens Teknik & Byggeudvalg og Plan & Miljøudvalg på rådhuset i Esbjerg. Spørgsmålene nåede aldrig frem, og han fik intet svar. Dette skete først i marts 2019, hvor JydskeVestkysten stillede Erling Hansens spørgsmål til embedsværket hos kommunen efter larmende tavshed fra både forvaltning og politikere.

Nu er det sket igen.

I en sag vedrørende en ny parkeringsplads på Mandø, der efter al sandsynlighed skal ligge syd for Mandø By, afleverede Erling Hansen i marts 2019 et skriftligt tilbud til kommunen om, at han gerne afstår et areal tæt ved Mandø Mølle, så man på den måde undgår, at alle biler og turistbusser skal igennem Mandø By for at parkere.

- Vi har hos Mandø Kro og Traktorbusser skriftligt tilbudt Esbjerg Kommune et grundstykke til en P-plads nord for Mandø by, tæt ved møllen ved kommunevej og kloak. Her vil biler og turistbusser ikke skulle igennem byen, og man vil ikke skulle anlægge en ny vejstrækning øst om Mandø By. Men kommunen svarer ikke, siger Erling Hansen, der heller ikke mener det er fair konkurrence, at kommunen vil bruge flere millioner kroner på en ny p-plads med servicefaciliteter, hvor Mandøbussen også kan komme til at holde. Denne plads vil ligge tæt ved Mandøbussens spisested Restaurant Vadehavet, og samtidig langt væk fra Mandø Kro og Traktorbussers egen parkeringsplads og spisested ved Mandø Kro, nord for Mandø by.

Annonce

Må tage beslutning

På samme måde føler Erling Hansen, at kommunen vender det døve øre til, når han henviser til, at den konkurrerende traktorvirksomhed, Mandøbussen ved Preben Hjorth Nielsen, slet ikke har en lovlig parkeringsplads på Mandø på grund af manglende landzonetilladelse.

I 2017 valgte Esbjerg Kommune at politianmelde Erling Hansen for at overtræde landzonetilladelsen på firmaets adresse i Vester Vedsted, som man havde fået ved etableringen i 2005. En anmeldelse, hvor Erling Hansen er indkaldt til retsmøde 18. juni, men han undrer sig over, at Esbjerg Kommune i 2017 blev klar over, at Mandøbussen slet ikke havde en landzonetilladelse til at parkere på Mandø, og to år senere stadig ikke har fået orden i forholdene.

- Mandøbussen har ingen lovlig parkeringsplads på Mandø, så nu må kommunen tage en beslutning. Vil man give Mandøbussen en landzonetilladelse eller politianmelde virksomheden for overtrædelse af landzonetilladelsen, som man gjorde med Mandø Kro og Traktorbusser, spørger Erling Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce