Annonce
Indland

Mand alvorligt kvæstet efter trafikulykke ved overhaling

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et sammenstød i forbindelse med en overhaling har ført til færdselsulykke ved Humlum. En er alvorligt kvæstet.

En mand er kommet alvorligt til skade, efter at to biler mandag aften er kørt sammen nær Humlum, der ligger mellem Struer og Thyholm.

Den anden bilist slap uskadt.

Det fortæller Carsten Henriksen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- De kører samme retning. Ham, der er uskadt, foretager en overhaling og får trukket ind til siden igen. I forbindelse med at han trækker ud igen, rammer han den forankørende, som er kommet til skade, siger han.

Anmeldelsen om ulykken kom klokken 21.27.

Vagtchefen kan klokken 22.30 endnu intet sige om de impliceredes aldre, og han ønsker ikke at uddybe, hvilke skader den kvæstede mand skulle have pådraget sig i ulykken. Hans skader er alvorlige.

De pårørende er underrettet.

Ulykken er sket syd for Oddesundbroen, der forbinder Thyholm med Humlum. Oddesundvej er som følge af ulykken spærret i begge retninger, mens der arbejdes på stedet.

Politiet opfordrer i den forbindelse bilister og andre trafikanter til at køre ad alternative ruter. Ifølge Vejdirektoratet ventes vejen genåbnet omkring klokken 01.00 natten til tirsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce