Annonce
Indland

Mand er omkommet under brand i Ringsted

Nabo opdagede brand i rækkehus. Politiet forsøger at få kontakt med pårørende til mandlig beboer.
Annonce

En brand i et rækkehuskompleks i Ringsted onsdag aften kostede en mand livet.

Branden opstod på Kildemarken og blev opdaget af en nabo lidt efter klokken 21, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi torsdag.

Der var omfattende røg fra den kraftige brand, og røgdykkere fandt i rækkehuset en mand, der var afgået ved døden.

Umiddelbart vurderer politiet, at der er tale om beboeren, men den endelige identifikation er ikke på plads torsdag ved middagstid.

Politiet forsøger at komme i kontakt med de pårørende, fremgår det af den officielle døgnrapport.

Her står også, at årsagen til brandens opståen skal undersøges af politiets specialister.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce