Annonce
Vejen

Mand fra Vejen-området otte år i fængsel

I tiden efter kokainfundet i 2017 var der eftersigende mange fester med kokain på bordet hos den dømte. Ifølge ham dukkede der i den forbindelse rockere op, som havde en truende adfærd. Arkivfoto: Thomas Padilla

Vejen: En spektakulær sag om besiddelse af narko og våben fandt tirsdag sin afgørelse, efter at den var blevet anket til Vestre Landsret.

Sagen startede i april 2017, hvor en fiskekutter i Nordsøen fik sig en usædvanlig fangst i nettet. Her opdagede tre menige fiskere, at der iblandt fiskene lå en emballeret plastikpose, som indeholdt ni kilo kokain.

I stedet for at aflevere posen til myndighederne tog de hver ét kilo tørt kokain med sig hjem, mens den dømte derudover fik de restende seks kilo, som var våde.

Efter den dømtes forklaring var den våde kokain dog så medtaget, at han siden skaffede sig af med det på en losseplads. Retten vurderede dog omvendt, at han solgte en del af kokainen videre, som indikeres af, at de to andre fiskere pludselig modtog henholdsvis 15.000 og 20.000 kroner.

Ved en randsagning 22. marts 2019 i dømtes hjem på Vejen-egnen fandt politiet i øvrigt fem haglgeværer, et luftgevær samt diverse hagl. Det skulle ifølge dømte skabe en vis tryghed, efter at han havde modtaget trusler fra et rockermiljø.

Manden kan nu se frem til at afsone sin straf på otte års fængsel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce