Annonce
Esbjerg

Mand frifundet for at give finger til fotovogn

Morten Graversen var glad, da han onsdag blev frifundet ved Retten i Esbjerg.

Den 42-årige Morten Graversen nægtede at betale bøde på 3.000 kr. for at give skråtop-tegnet ud af et bilvindue, mens han passerede en varebil i vejsiden.

Kan man få en bøde for at give en skråtop-finger til en af politiets fotobiler, de såkaldte ATK-vogne? Muligvis - under de rette omstændigheder.

Men dommer Henrik Tosti, Retten i Esbjerg, har frifundet 42-årige Morten Graversen, der var tiltalt for lørdag den 31. januar lige omkring kl. 16 at vise skråtop-tegnet med armen ud af bilvinduet, da han passerede en ATK-vogn indeholdende en politimand.

Morten Graversen havde nægtet at betale bøden på 3.000 kr., og derfor stod han onsdag formiddag uden for retssal 22 og ventede på, at sagen kom for.

- Jeg har selvfølgelig kontaktet en advokat, men jeg fik at vide, at det nok ville være spild af penge, så nu står jeg her altså selv. Jeg vil ikke acceptere bøden, for jeg har ikke gjort skråtop-tegnet til hverken en ATK-vogn, som jeg for det første ikke kunne vide, at det var, eller en betjent, som jeg i øvrigt slet ikke kunne se, fordi han sad i bilen.

Ifølge Morten Graversen foretog han godt nok den omtalte gestus, mens han var på vej ud af Tarp Hovedvej-rundkørslen mod Varde, men ifølge hans forklaring var det til en anden bilist, der havde kørt råddent, inden de begge nåede Tarp-rundkørslen. I den modsatte side af Morten Graversens kørselsretning på Tarp Hovedvej holdt en ATK-vogn med snuden vendt i retning Esbjerg. Det var anklagemyndighedens påstand, at der ikke var andre biler i nærheden på strækningen, og at fingeren måtte være henvendt til politiets bil og politiassistenten.

Om frifindelsen slog dommeren fast, at han havde lagt vægt på, at ATK-vognen i sagens natur ikke er synligt markeret med ordet politi, og at anklagemyndigheden ikke havde bevist, at Morten Graversen vidste, at det var en ATK-vogn. Derudover havde anklageren heller ikke bevist, at skråtop-fingeren var rettet mod en tjenestegørende politimand, der sad i vognen, og som Morten Graversen ikke kunne se, lød det fra Henrik Tosti.

Mulig anke

Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at beslutte, om man eventuelt vil anke frifindelsen til Vestre Landsret. Eftersom Morten Graversen blev frifundet, skal statskassen betale sagens omkostninger.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Planklagenævnet jorder klager over kommunal håndtering af omstridt højhus i Esbjergs bykerne: Bygherrer klar til næste fase

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Hotel- og barejer sad midt i middagsselskab, da de nye restriktioner blev præsenteret: Mentalt er det næsten ikke til at holde til

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: - Folketingspolitikere befinder sig jo på en anden planet

Sport

Kristina Jørgensen sprudlede og blev Danmarks topscorer: Det er bare super fedt, at vi kører dem over - se de herlige billeder

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Esbjerg

Politiet takker for hjælpen: 24-årig mand sigtet for røveri efter flere henvendelser fra borgere

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Sport

VM-festen i det spanske ruller videre: Ungarn fik én på låget i ny dansk håndboldopvisning

Sport For abonnenter

VM-kommentar: Det er nye tider på landsholdet - og heldigvis for det

Sydjylland

Stort spillested er 'pisse skuffet' over nye nedlukninger: Kan miste en halv million og må sende medarbejdere hjem

Annonce