Annonce
Haderslev

Mand på jagt efter uaflåste døre i Haderslev: Går primært i områder med ældre mennesker

Arkivfoto: Michael Bager

Haderslev: De seneste to uger har en mand været på jagt efter åbne hoveddøre i Haderslev.  Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi går manden rundt og tager i dørene for at finde uaflåste døre.

- Der er tale om en tricktyv, der primært går i områder, hvor der bor ældre mennesker, siger Ole Rahbæk fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Finder han en åben dør, går han ind og stjæler det, der umiddelbart er lige indenfor rækkevidde. Manden skulle ifølge Ole Rahbæk stikke af, hvis han møder nogle i de uaflåste boliger.

Annonce

- Vi vil gerne opfordre folk til at holde dårene låst, men det er også vigtigt at understrege, at han ikke er farlig. Man skal ikke være utryg, hvis man møder ham, siger Ole Rahbæk.

Han påpeger, at de har en mistanke til en mulig gerningsmand, som de efterforsker, så han håber, at de får løst problemet inden for "en fornuftig fremtid". Hvis man opdager en mand, der systematisk går og tager fat i døre rundt omkring, opfordrer Ole Rahbæk til, at man tager kontakt til politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce