Annonce
112

Mand på stoffer overfaldt tilfældige personer

Politiet anholdt den aggressive mand torsdag aften. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Tre personer blev helt umotiveret slået med knytnæveslag torsdag aften. Politiet mangler at tale med det ene offer.
Annonce

HADERSLEV: Det var usikkert at være i torsdag aften. En 55-årig mand gik aggressivt rundt og overfaldt helt umotiveret tre tilfældige mennesker med knytnæveslag i gågaden. De blev slået blandt andet i ansigtet og på brystet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.49 af et vidne på Jomfrugang, som lige havde overværet det første overfald. En patrulje fandt voldsmanden og anholdt ham. Han var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev sigtet, afhørt og senere løsladt.

– Det er åbenbart helt tilfældige personer, det går ud over, siger politikommissær Lasse Rasmussen.

Politiet får kontakt til to af ofrene. Den ene er en mand på 57 år. Det er uklart, hvem den anden er. Og det tredje offer var forsvundet.

– Som det ser ud lige nu, mangler vi faktisk en forurettet. Én har vi slet ikke haft kontakt med. Han eller hun må gerne kontakte os.

Der er tilsyneladende ingen af ofrene, som har fået alvorlige skader.

Ofre og vidner kan ringe på 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce