Annonce
Aabenraa

Mand troede han var bidt af ulv: Viste sig at være en hund

Valery Hache/Ritzau Scanpix
Dna-prøver viser, at det var en hund og ikke en ulv, der i september bed en 26-årig mand i benet i Aabenraa.

Det var en hund og ikke en ulv, der i slutningen af september bed en 26-årig mand i benet.

Det konkluderer dna-prøver fra mandens ben, oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Hændelsen fandt sted nær mandens have på Hjelmrode i Aabenraa.

Manden var gået ud i området for at se, hvad der var sket, efter at hans hund var blevet skræmt.

- Her stødte anmelderen på dyret, som han beskrev som ulvelignende, cirka 70-80 centimeter høj, havde grå/hvid farve og et stort hoved.

- Dyret bed derefter manden kortvarigt i buksebenet. Den 26-årige sparkede dyret, der løb fra stedet, skriver Miljøstyrelsen i meddelelsen.

Efter at have foretaget dna-prøver fra rifterne i mandens læg kan det altså konkluderes, at der var tale om et bid fra en hund og ikke en ulv.

Også Syd- og Sønderjyllands Politi har udsendt en pressemeddelelse om sagen.

Politiet modtog nemlig en anmeldelse, efter at den 26-årige mand var blevet bidt.

- Politiet tog umiddelbart efter anmeldelsen en dna-prøve af rifterne for at afdække, hvorvidt der havde været tale om en ulv, en hund eller et andet dyr, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet fortæller, at det ikke har yderligere oplysninger om hændelsen, andet end at dna-prøverne har vist, at der var tale om et hundebid.

Efter et langvarigt fravær kom ulven tilbage til Danmark i 2012, da der i Thy blev fundet en død ulv.

Siden er der påvist ulve adskillige steder i Jylland.

Ulven er fredet som følge af et EU-direktiv. Kun under særlige omstændigheder kan der gives tilladelse til regulering af dyret.

/ritzau/

Annonce
Link til meddelelse fra politiet
Link til meddelelse fra Miljøstyrelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Annonce