Annonce
Haderslev

Mandag afgøres det, hvornår Sdr. Ottings elever flytter tilbage på skolen

Sdr. Otting skoles Hjortebro-afdeling har midlertidige klasseværelser i pavilloner opsat på sportspladsen, men det kan snart få en ende, det besluttes på mandag. Foto: Jacob Schultz
I slutningen af januar flyttede elever og lærere på Sdr. Otting Skole, Kløvermarken ud i pavilloner, på grund af indeklimaproblemer på skolen. Nu er en ny rapport på trapperne, såfremt alle målinger er tilfredsstillende, så skal eleverne snarest flytte tilbage på skolen.

På mandag skal Haderslev Kommunes økonomiudvalg træffe beslutning om, hvornår og hvordan eleverne på Sdr. Otting skole skal flytte fra pavillonerne og ind på skolen. Det forventes, at der mandag foreligger en ny rapport fra Rambøll om skolens indeklima, og man har en forventning om, at alle målinger er på plads, fordi det viser de løbende resultater.

Haderslev Kommune har lejet pavillonerne frem til den 1. april, der kan måske blive tale om at forlænge lejen med et par uger eller måske fire, men det vil borgmester H.P. Geil (V) endnu ikke give sit bud på.

- Det vil jeg ikke drøfte med dig nu, der ligger et oplæg, som vi skal skal drøfte i økonomiudvalget, og så træffer vi en beslutning, siger H.P. Geil.

Henrik Rønnow (S), der både er formand for udvalget for børn og familie og medlem af økonomiudvalget, så gerne, at tilbageflytningen kunne foregå i påskeferien.

- Det vil forstyrre eleverne mindst muligt, og det mener jeg er det vigtigste, siger Rønnow.

Annonce

Han havde dog gerne set, at medlemmerne af udvalget for børn og familie kunne have gennemgået rapportens konklusioner, inden økonomiudvalgsmødet, og der var egentlig indkaldt til et ekstraordinært møde på mandag, men rapporten fra Rambøll kan ikke nå at blive klar til et sådan møde.

- Jeg har brug for at gennemgå rapporten og sikre mig, at alt er som det skal være, inden børnene flyttes tilbage. Det tror jeg selvfølgelig, det er, og det viser alle resultater vi har fået indtil nu, men jeg vil bare være helt sikker, siger Henrik.

Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan man bedst hjælper de medarbejdere og elever, der eventuelt måtte få symptomer ved en tilbageflytning. I indstillingen til udvalget for børn og familie står der blandt andet:

"Serviceområdet anbefaler, at der åbnes for en vifte af tilbud til de eventuelle børn og voksne, der fortsat måtte have symptomer. Der kan eksempelvis være tale om mentaliseringsforløb til ramte, hvor der ikke er en fysisk årsag, men hvor kroppen ”husker”, at der har været et problem i de bygninger. Der kan også være tale om andre behandlingsforløb, lige som der naturligvis også kan være tale om hjælp til forflyttelse til en anden skole for både børn og voksne".

- Målet er, at alle, der måtte føle sig ramt af symptomer, skal have den bedst mulige hjælp. Hvis det er medarbejdere, så er det selvfølgelig en personalesag, siger Henrik Rønnow.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce