Annonce
Udland

Manden bag Ice Bucket Challenge er død i en alder af 34 år

Brian Snyder/Reuters
Takket være den unge sklerosepatient Pete Frates er der doneret over 220 millioner dollar til ALS-forskning.

Amerikaneren Pete Frates, som gav inspiration til den velgørende trend Ice Bucket Challenge, er mandag død i en alder af 34 år.

Pete Frates døde efter syv års kamp mod nervesygdommen ALS.

Det oplyser Boston College, hvor Frates tidligere var anfører for universitetets baseballhold.

Frates døde i sit hjem i Beverly, Massachusetts.

Han fik konstateret den sjældne nervecellesygdom, der også kendes som Lou Gehrig-sygdom efter en amerikansk baseballspiller, i 2012 i en alder af 27 år.

Ice Bucket Challenge så dagens lys i sommeren 2014.

Mennesker over hele verden begyndte at poste videoer og billeder af sig selv på sociale medier, hvor de hælder en spand iskoldt vand ud over sig og udfordrer andre til at gøre det samme, mens de opfordrer til at donere penge til ALS-forskning.

Udfordringen har ifølge ALS Association rejst flere end 220 millioner dollar - næsten 1,5 milliarder kroner - til ALS-forskning.

I 2017 annoncerede USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA), at det havde godkendt et lægemiddel, der bremser virkningen af ALS.

Pete Frates hjalp med at gøre opmærksom på Ice Bucket Challenge gennem støtte fra kendte som blandt andre New England Patriots-stjernen Tom Brady, tidligere præsident George W. Bush og sangerinden Lady Gaga.

Han har tidligere forklaret, at udfordringen inspirerede ham til ikke blot at overleve, men til at trives.

- Det giver mig en grund til at komme ud af sengen hver dag, fortalte han til Boston-universitetsavisen The Heights, cirka et år efter han havde fået konstateret sygdommen.

- At være en del af noget større end dig selv er noget af det bedste, du kan gøre, sagde han.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];