Annonce
Udland

Manden bag Louvres glaspyramide er død i en alder af 102

Eric Feferberg/Ritzau Scanpix
Han blev kaldt mesteren af moderne arkitektur og hædret med alverdens priser. Torsdag døde Ieoh Ming Pei.

Den kinesiskfødte amerikanske arkitekt Ieoh Ming Pei - også kendt som I.M. Pei - er død 102 år. Han døde i New York natten til torsdag.

Det oplyser I.M. Peis søn Li Chung til The New York Times.

Mange af verdens mest omtalte bygningsværker udspringer fra I.M. Peis tegnebræt, og han blev gennem sine mange årtier som arkitekt dekoreret med en bred vifte af de største arkitektpriser.

Hans karriere tæller blandt andet bygninger som Bank of China Tower i Hong Kong, Four Seasons Hotel i New York og Museum for Moderne Kunst i den græske hovedstad, Athen.

I.M. Peis mest berømte - og mest kontroversielle - bygning må dog siges at være den 21 meter høje pyramide af glas og stål, som han i 1983 tegnede som hovedindgang til det berømte museum Louvre midt i Paris.

Glaspyramiden blev både kaldt klodset og forstyrrende, men helt forkert kan I.M. Pei alligevel ikke have ramt.

Samme år modtog han i hvert fald den meget prestigefulde Pritzkerpris, der af mange opfattes som arkitekternes Nobelpris.

Det var ellers ikke en karriere som verdensberømt arkitekt, familien forventede af I.M. Pei, da han kom til verden i Kina i 1917.

Han voksede op i Hongkong og Shanghai i en forretningsfamilie og kom til USA som ung for at uddanne sig fra nogle af landets fineste universiteter.

Derfra fik han opbygget sit eget firma, I.M. Pei & Partners, og blev siden kaldt mesteren af moderne arkitektur.

To af I. M. Peis fire børn er fulgt i farens fodspor og har i dag et arkitektfirma sammen.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce