Varde: Det virkede panikagtigt, og udbyttet blev to flasker vodka og nogle cigaretter en meget tidlig mandag morgen.
Men politiet har aldrig fundet ud af, hvem manden, der truede sig til et lille udbytte med en lille gul kultivator, er.
Røveriet fandt sted på tankstationen Circle K på Sønderbro i Varde mandag den 24. august klokken 05.30.
Nu offentliggør Syd- og Sønderjyllands Politi billeder af manden.
Signalementet er: Cirka 20 år gammel, 170 centimeter høj, hvid i huden - talte dansk, spinkel af bygning. Han var iført lysegrå hættetrøje med sort hætte med en hvid, langærmet trøje, sorte joggingbukser med sorte shorts ud over mørkeblå sko med hvide såler.