Annonce
Varde

Manden med det store hjerte for andre fik Årets Skulderklap 2017

Allan Poulsen fra Strellev modtog Årets Skulderklap 2017 mandag aften ved Sydbanks aktionærmøde i Arnbjerg i Varde. Foto: John Randeris

Han holder jul for andre. Han holder sommerferie for andre. Plus meget mere. Allan Poulsen hjælper, hvor han kan, og derfor fik han mandag aften Årets Skulderklap ved Sydbanks aktionærmøde i Varde.

Varde/Strellev: Over 400 mennesker var samlet i Arnbjerg til Sydbanks aktionærmøde mandag aften og kunne give en kæmpe klapsalve til Allan Poulsen fra Strellev, som var på scenen for at modtage Årets Skulderklap.

I alt 10 modtagere har fået Månedens Skulderklap for bedrifter i 2017 i Varde Kommune, fordi de gør noget helt særligt og beundringsværdigt. Og da det ni mand store skulderklapudvalg skulle vælge den, der fortjente Årets Skulderklap, skilte Allan Poulsen sig ud.

Han har to år arrangeret juleaften for familier, der ikke selv har penge til det. I sommer holdt han ferielejr i sit eget hjem for 20 deltagere, og lige nu er han i gang med at arrangere en igen til sommer. Han kan slet ikke lade være.

Annonce

Månedens skulderklap 2017

I 2017 uddelte Sydbank og JydskeVestkysten 10 Månedens skulderklapJanuar: Tistrup Lan Party - For et succesfuldt arrangement, der har trukket flere hundrede mennesker til Tistrup.

Februar: Helle Team Tramp - For opstart og succes med jeres nye forening.

Marts: Varde Bueskyttelaug - For som lille forening at låse store opgaver og trække store arrangementer til Varde.

Maj: Lone og Ole Thisted - For imponerende og mangeårigt arbejde for Ansager Bokseklub.

Juni: Varde IF´s fodboldkvinder - For at nå i pokalfinalen og dermed sætte Varde på landkortet.

Juli: De frivillige opryddere i Varde Syd - For imponerende forskønnelse af området til glæde for alle.

August: Folkene bag sportsugen i Næsbjerg - For engagement og lyst samt stor succes med at samle borgere i Næsbjerg.

September: Varde Park Løb - For et stort frivilligt arbejde, så løbeglæden kan smitte og blive et let tilgængeligt fællesskab.

Oktober: De frivillige bag Ølgod Bryghus - For at have skabt et samlingssted i Ølgod og et aktiv for hele byen - og for at have god øl.

December: Allan Poulsen i Strellev - For at arrangere en julefest for familier, der ikke selv havde råd.

Det var filialdirektør Gertie Baungaard Gorzelak, der havde fornøjelsen af at overrække blomster og diplom til Allan Poulsen. Derudover følger der 5.000 kroner med til modtageren af Årets Skulderklap. Foto: John Randeris

En rørt modtager

Allan Poulsen blev far for to år siden og kæmper for at se sin søn mere. Det fik ham ned i et dybt hul, hvor han bagefter fandt ud af, at han vil bruge det overskud, han har, til at hjælpe andre.

Det var en rørt Allan Poulsen, der tog mod diplomet og en kæmpe buket blomster på scenen af filialdirektør Gertie Baungaard Gorzelak. Og takkede for hæderen. Med i prisen hører også 5000 kroner.

- Jeg er bare taknemmelig. Det betyder så meget for mig, sagde han bagefter om anerkendelsen.

Pengene, de betyder mindre for ham. Samtidig betyder de noget for sommerlejren:

- Dem vil jeg kaste i sommerferien og hygge med børnene, sagde Allan Poulsen.

Sydbank og JydskeVestkystens uddeling af Årets Skulderklap gik mand aften til Allan Poulsen. Filialdirektør Gertie Baungaard Gorzelak overrakte prisen. Foto: John Randeris

Mere end tidsfordriv

Sommerferien foregår i telt ved hans hjem i Strellev. Sidst var der 20 deltagere. Han regner med flere i år.

Men hvad er det, der gør forskellen på dem, der tænker på at gøre noget, gerne vil, men ikke får det gjort, og så Allan Poulsen?

- Det er nok, at jeg er single, og jeg ikke har min søn hjemme, siger han selv.

Men det er langt mere end tidsfordriv. Det kan man se i øjnene og hele kroppen, når den rolige vestjyde fortæller om ønskerne til årets sommerferie for andre: Forhåbentlig jumpcity, minigolf, dyr, bil og motorcykeltræf og hygge.

- Jeg brænder så meget for det her.

Allan Poulsen ville gerne takke for hæderen fra talerstolen, hvor han var tydeligt rørt over den hæder, han synes, det er. - Jeg er målløs, sagde han vel nede ved bordet igen. Foto: John Randeris
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Annonce