Annonce
Haderslev

Manden på bænken får en ven

Udvalgsformand Bo Libergren (V) for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark glæder sig sammen med formanden for voksenudvalget, Holger Mikkelsen (V), over det nye samarbejde. ArkivfoFoto: Robert Wengler.
Haderslev Kommune og Region Syddanmark har indgået en ny partnerskabsaftale, der skal hjælpe udsatte borgere i Haderslev Kommune til at få et bedre liv.

I Haderslev er der en gruppe mennesker, der lever så dårlige liv, at Haderslev Kommune og Region Syddanmark nu etablerer en ny, fælles organisation, hvor manden på bænken og andre udsatte med psykisk sygdom, sociale problemer og hyppige genindlæggelser kan få skræddersyet hjælp til at få et bedre liv.
Haderslev Byråd godkendte på sit møde tirsdag den nye partnerskabsaftale, der i løbet af foråret skal være klart til at komme med det første tilbud til de udsatte grupper.
Formand Bo Libergren (V) fra Region Syddanmarks udvalg for det nære sundhedsvæsen ser et stort potentiale i, at regionen og Haderslev Kommune nu skal til at arbejde sammen på en ny måde:
- Der er alt for mange udsatte borgere, der lever et dårligere liv, end de kunne. Det hænger blandt andet sammen med deres livssituation med psykisk sygdom, mange genindlæggelser og svære kår i det hele taget – men det handler også om, at der er for mange indgange i systemet, og det er svært at navigere i, udtaler han i en pressemeddelelse.

Fast kontaktperson

Aftalen betyder blandt andet, at den enkelte borger vil få en fast kontaktperson, som skal sørge for, at koordineringen og opfølgningen i forhold til den enkelte bliver mere stabil og sammenhængende. Og sørge for, at hjælpen passer til borgerens behov.
Holger Mikkelsen (V), formand for Haderslev Byråds voksenudvalg siger:
- Jeg er rigtig glad for, at vi nu bryder med den klassiske opdeling mellem, hvad der er kommunens og regionens ansvar. For det er ikke det, der er vigtigst her. Det vigtigste er, at det bliver nemmere for de svageste i samfundet at få den hjælp, de har brug for.
Den nye partnerskabsaftale bygger oven på regionens psykiatriplan og den sundhedsaftale, som de syddanske kommuner og Region Syddanmark indgik i 2019.

De bedste betingelser

- I sidste ende er det at skabe de bedst mulige betingelser for vores udsatte borgere. Og på borgernes vegne kan vi kun glæde os over dette fantastiske store skridt i den rigtige retning, skriver Thies Mathiasen (DF), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark samt Mads Skau (V), formand for regionens præhospitaludvalg i en fælles udtalelse:

- Mere fælles ledelse og fælles indsatser skal sikre et systematisk og vedvarende samarbejde om borgerne, så borgerne ikke oplever de negative konsekvenser af de nuværende overgange og ansvarsskift, skriver de videre.

Ledere og medarbejder skal nu i gang med at planlægge, hvordan den fælles organisering skal se ud og hvor den nye enhed skal have til huse i Haderslev.
Der er lagt op til, at parterne i løbet af foråret sætter gang i de første fælles tilbud målrettet de mest sårbare borgere med psykisk sygdom i Haderslev Kommune.
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Danmark

Live: Trump advarer om hård uge forude med coronadødsfald i USA

Annonce