Annonce
Kolding

Herretøjsbutik udsat for mange tyverier: Nu har de fået nok og deler overvågning af tyv i aktion

Lasse Løvendahl, som arbejder hos herretøjsbutikken DNA, oplevede tirsdag eftermiddag endnu et gadetyveri, som butikken har været plaget af hele vinteren. Nu har butikken fået nok, og har delt overvågningsmateriale på Facebook, for at komme problemet til livs. Foto: Søren Gylling
Hele vinteren har herretøjsbutikken DNA på gågaden været plaget af tyverier fra sine gadestativer. Tirsdag fangede man en episode på video af et klokkeklart tyveri. Den er nu offentliggjort for at finde tyven og manden, som satte efter.

Kolding: Tirsdag eftermiddag var en tyv på spil i Jernbanegade i Kolding. Her kastede en ukendt mand sig over en håndfuld tøj, som hang på et gadestativ, der tilhører herretøjsbutikken DNA.

Butiksassistent Lasse Løvendahl var på arbejde, da episoden fandt sted, og han fortæller, at tyven ikke var særlig heldig i denne omgang på grund af klodsethed.

- En mand tog nogle gadevarer og smed dem op i sin cykelkurv, og så var der en af bøjlerne, der hang fast på de varer, han tog. Så han væltede faktisk hele stativet. Han cyklede derefter væk med varerne, men varerne faldt ud af cykelkurven igen. Så i sidste ende kom han ikke afsted med noget, fortæller Lasse Løvendahl.

Annonce

Derfor står DNA nu tilbage uden mulighed for at politianmelde episoden, da der ikke blev stjålet noget. Butikken har derimod en video, som viser hele episoden, hvor man tydeligt kan se, at alt foregår præcis, sådan som Lasse Løvendahl beskriver. Man kan også se, at den kluntede tyv er maskeret og derfor ikke umiddelbar genkendelig. Butikken har nu valgt at offentliggøre videomaterialet på sin Facebook-side. Både for at komme nærmere identiteten på tyven og på den mand, som på videoen reagerer ved at sætte efter tyven, da han flygter på sin cykel.

Lasse Løvendahl oplyser, at butikken gerne vil belønne den mand, som satte efter tyven, og som derefter henvendte sig i butikken for at fortælle om tyveriforsøget.

Mere og mere tyveri

Butikken har hele vinteren oplevet flere og flere tomme bøjler på deres gadestativer, både handsker, vinterjakker og trøjer er blevet nappet gennem tiden. Derfor har DNA valgt at opruste med overvågning, da man ikke har mandskab nok til hele tiden at kunne holde øje ude på gågaden.

- Det er første gang det sker, hvor vi har overvågning derude, og nu vælger vi bare at reagere på det, fordi det er mange tusinde kroner, der er blevet stjålet for gennem tiden, siger Lasse Løvendahl.

Man har derfor drøftet blandt medarbejderne, at der kan være konsekvenser ved at lægge videomateriale op til offentlig skue, men dem er man villig til at tage.

Lasse Løvendahl mener nemlig, at det er i den gode sags tjeneste, fordi man prøver at opspore den person, som løb efter tyven for belønne hans gode stil.

- Hvis vi kun tager udgangspunkt i de bøjler, som er væk, så har vi mistet for mellem 10.000 og 20.000 kroner, men vi kan ikke sige det præcise beløb, for nogen tager bøjlen med, når de stjæler, siger Lasse Løvendahl.

Annonce

Alle holder øje

Personalet hos DNA har været rundt og snakke med nabobutikkerne og de vagter, som holder øje på gågaden, så alle holder et ekstra vågent øje.

Man har nemlig mistanke om, at tyven har stjålet fra butikken før, da butikken har fået beskrivelser fra vidner, som mener, at de har set en lignende mand stjæle en vinterjakke.

Derfor er der nu taget alle midler i brug for at få stoppet den dårlige stime, som virkelig kan mærkes, når man er en lille lokal butik.

- Man bliver virkelig sur. Tyvene er nok sluppet afsted med noget, der minder om en hel månedsløn for nogle af os medarbejdere hernede. Når vi ikke er en større butik, end vi er, så rammer det os virkelig hårdt, fortæller Lasse Løvendahl.

For det budskab DNA ønsker at sende med sit opslag er, at man skal står sammen som samfund og tager handling, hvis man ser noget, så man fortsat kan handle i byens butikker.

Det siger loven om deling af overvågning

  • Hverken privatpersoner eller erhvervsdrivende må dele overvågningsmateriale offentligt.
  • Kun politiet kan give tilladelse til fx at efterlyse kriminelle i blandt andet medierne.
  • Du risikerer en bøde på mellem 5.000-10.000 kroner, hvis du overtræder persondataloven.
  • Erhvervsdrivende, som driver kæder, må dele overvågningsbilleder med hinanden internt i et lukket it-system og ikke på Facebook.
  • Delingen af billederne forudsætter desuden tilladelse fra Datatilsynet. Samtidig skal politiet have modtaget en anmeldelse om tyveriet. Kilde: dr.dk
Annonce
Kolding For abonnenter

Nyt byråd fritstiller topdirektør for tusindvis af ansatte øjeblikkeligt

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Tina og Peder har bemærkelsesværdig vækst efter 18 år i branchen: Antallet af ansatte fordoblet efter et år med bundsolidt regnskab

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Nej tak til fjernvarmepligt

Billund For abonnenter

Jens fylder 100 år: - Jeg har aldrig bekymret mig om ting, jeg ikke kan lave om på

Varde For abonnenter

3F har svært ved at hjælpe bulgarske arbejdsmænd: Er tavse som en mur

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Navne For abonnenter

Tredje gang tabte han til kræften: Tidligere indehaver af Expert i Varde er død

KIF Kolding

Fremragende første halvleg af KIF - sølle efter pausen

Sydjylland

Endnu en smitterekord og stor stigning i hele landsdelen: I en kommune eksploderer smitten med 800 flere tilfælde over weekenden

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Aabenraa For abonnenter

Læser undrer sig: Hvorfor bygger man nyt for 13 millioner kroner på losseplads, der skal lukke?

Esbjerg For abonnenter

Byråd tager det tunge skyts i arsenalet i brug efter påbud: Klar til at lukke for elevers adgang til skole

Sønderborg

Under et halvt år til Tour de France: Uforudsete udfordringer er dukket op

Annonce