Annonce
Sønderborg

Mandskoret søger efter ny dirigent

Mandskoret i Sønderborg søger efter en ny dirigent. Hanne Bruus Storm i midten i forreste række stopper på grund af sygdom. Hun har været dirigent i tre år. Privatfoto
Midt i forberedelserne til årets julekoncert har Mandskoret måtte indstille alle forberedelser på grund af corona.
Annonce

Sønderborg: Mandskoret i Sønderborg har lige som så mange andre ligget stille siden begyndelsen af marts på grund af corona-restriktionerne, men der har været masser af aktivitet i kulisserne for at gøre klar til de mange arrangementer, som venter forude.

- Men bedst som man nu begynder at se et lys for enden af tunellen, har korets dirigent Hanne Bruus Storm, gennem de seneste tre år, måtte stoppe på grund af sygdom, fortæller Carsten Hauerberg, der er formand for koret.

Det betyder, at Mandskoret står med et akut problem. Det er derfor ikke muligt at begynde at øve efter sommerferien, hvis Mandskoret ikke meget hurtigt finder en ny dirigent.

- Det er en meget alvorlig situation. Dels ved vi, at en ny dirigent ikke hænger på træerne, fordi de fleste af dem, der findes i området har nok at se til, og dels står vi med en masse arrangementer, som vi skal øve til så snart, der bliver mulighed for at samles igen, siger Carsten Hauerberg.


Det er en meget alvorlig situation. Dels ved vi, at en ny dirigent ikke hænger på træerne, fordi de fleste af dem, der findes i området har nok at se til, og dels står vi med en masse arrangementer, som vi skal øve til så snart, der bliver mulighed for at samles igen.

Carsten Hauerberg


Annonce

Julekoncert i Café Alsion

Mandskoret skal som noget af det første gøre klar til den store julekoncert på Café Alsion, som er planlagt til den 7. december med Keld Og Hilda som gæstesolister. Dernæst skal koret optræde i Amsterdam i april 2021, ligesom der skal gøres klar til korets 100-års jubilæum i november.

- Alt dette kræver selvfølgelig, at vi har en dirigent, der kan sørge for at vi lever op til forventningerne, understreger Carsten Hauerberg.

Han tilføjer, at der bevidst ikke er sat nogen specifikke krav til den nye dirigents uddannelse og baggrund. Der findes nemlig mange forskellige indgangsvinkler til dette.

- Det primære er at vedkommende har de nødvendige kvalifikationer og erfaring som dirigent, siger Carsten Hauerberg, der er klar ved telefonen - 2018 6872  - hvis nogen vil prøve kræfter med knap 40 modne, aktive og humørfyldte mænd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Annonce