Annonce
Indland

Mange ældre affinder sig med at få udsat operation under strejke

Ældre er blandt de patienter, som oplever, at deres behandling eller operation udskydes på grund af sygeplejerskernes strejke. Mange affinder sig med det og benytter ikke muligheden for at komme på privathospital, siger Ældre Sagen. De to på fotoet har ikke noget med den aktuelle sag at gøre. (Arkivfoto). Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix
42.343 behandlinger er blevet udskudt under sygeplejerskernes konflikt. Det rammer mange ældre.

Sygeplejerskernes strejke rammer patienter i alle aldre.

Især ældre patienter risikerer at få aflyst deres planlagte knæ- eller hofteoperation, da sygeplejersker på ortopædkirurgiske afdelinger og ambulatorier er blandt de sygeplejersker, der er udtaget til strejke.

I Ældre Sagen siger vicedirektør Michael Teit Nielsen, at strejken uden tvivl rammer mange ældre, og at en del af dem er svækkede på grund af alder og sygdom.

Annonce

Trods det er det Ældre Sagens indtryk, at mange affinder sig med udsættelsen.

- I løbet af et år får vi omkring 40.000 opringninger og henvendelser til vores rådgivning, men det er meget sjældent, at der drejer sig om aflyste eller udskudte operationer.

- Ældre tilhører en generation, hvor mange ikke råber op og kræver deres ret. De bider det i sig og tænker "Nå, så er det sådan, det er". De sætter ikke himmel og hav i bevægelse, siger Michael Teit Nielsen.

Nye tal fra de fem regioner viser, at 42.343 behandlinger eller aktiviteter for patienter er blevet udskudt, siden sygeplejerskerne indledte deres strejke for godt en måned siden.

Med til udskydelserne hører, at 15.429 af patienterne er blevet sendt videre til et privat tilbud i stedet. Det skyldes, at man som patient har ret til behandling inden for 30 dage.

Ældre Sagen har ikke tal på, hvor mange ældre der benytter den mulighed. Men indtrykket er, at det er få, siger Michael Teit Nielsen.

Det kan både skyldes en tilbageholdenhed med "at kræve sin ret", men også at det kan være uoverskueligt at skulle på et privathospital.

- Mit indtryk er, at mange resignerer. Det kan handle om, at de har længere til et privathospital end til det offentlige sygehus, og at de derfor skal have nogen til at køre.

- Men også om at være tryg ved den afdeling, hvor de måske har været tidligere, siger Michael Teit Nielsen.

Strejken, som begyndte 19. juni, omfatter i øjeblikket 5000 sygeplejersker.

Det antal vil i august stige til knap 6000 strejkende.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Halvdelen af Esbjergs ambulancer er flyttet til Fyn i to uger: Udmattede ambulancereddere er bange for at lade borgere i stikken

Sønderborg For abonnenter

Politimand frygtede for sit liv: Bosnisk pistolmand kan vende retur til Danmark om seks år

Varde

Krav om at ældremad skal produceres i Varde holder ikke i retten : Forventer at flytte 2-3 medarbejdere til Vejle

Vejen

Kommunen hyldede sine helte: Jernmanden Frank gjorde det umulige trods hård diagnose

Vejen

Klub har næsten fordoblet sit medlemstal: Her står frivillige i kø for at hjælpe

Varde For abonnenter

80-årige Flemming mister stort beløb på, at hotellet i hjembyen overlever: - Jeg låner stadig penge ud til gode projekter

Danmark

Den store borgmester-quiz: Har du styr på Danmarks bykonger?

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Billund

Davidsen i Billund lukker: Vi har ikke udsigt til at skabe en lønsom forretning i Billund

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Vejen

Ildsjæle hædret:  Susanne er fast inventar i hallen

Haderslev For abonnenter

Ildspåsættelse gav forløsning: 24-årig brandstifter begyndte karrieren allerede som 16-årig

Esbjerg For abonnenter

Efter møde: Ingen udsigt til vagtlægebesøg i mindre byer foreløbig

Annonce