Annonce
Indland

Mange ældre mister dagpenge uden at have anden indtægt

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Cirka 30 procent af de 50-59-årige, der mistede dagpenge i 2018, fik hverken løn eller offentlig ydelse.

En række ledige ældre har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen, og flere ender uden økonomisk støtte fra det offentlige.

Omkring 30 procent af borgere i alderen 50-59 år, der efter to år mistede retten til dagpenge i 2018, havde således hverken en indtægt fra løn eller en offentlig ydelse at falde tilbage på, seks måneder efter at de røg ud af dagpengesystemet.

For de 60-64-årige var det 23 procent, som stod i samme situation.

Det skriver Politiken på baggrund af en opgørelse fra brancheorganisationen Danske A-Kasser.

Organisationen ser samme udvikling i 2019, og det bekymrer direktør Verner Sand Kirk.

- Vi ser det allerede, og der vil komme en støt stigende gruppe af ledige ældre lønmodtagere, der ender i en økonomisk sump, fordi de ikke har helbredet til at arbejde videre, eller fordi de bliver sorteret fra af aldersforskrækkede arbejdsgivere, siger han til Politiken.

Opgørelsen viser, at næsten 1500 personer i alderen 50-64 år mistede dagpengeretten forrige år. Godt 400 af dem fik hverken løn eller offentlig ydelse i stedet.

Regeringen har lovet at hjælpe de lønmodtagere, som er mest nedslidte, med en særlig pensionsordning. Det er dog endnu ikke meldt ud, hvem der vil blive omfattet af den ventede ordning.

De ledige seniorer, som både kan og ønsker at arbejde, får ingen gavn af den, påpeger Per H. Jensen, professor i samfundsvidenskab ved Aalborg Universitet.

Han frygter, at der skabes et proletariat af seniorer, der falder udenfor, fordi det kan være enormt svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

- De må vente længere og længere på folkepensionen. Og det er næsten umuligt at få kontanthjælp, siger han til avisen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at ledige seniorer uden forsørgelse må tage småjobs ellers trække på private pensionsopsparinger. Det gør dog, at pengene mangler, når de når pensionen.

Ældre Sagen kalder det dybt ulykkeligt, at nogle ældre ender uden det økonomiske sikkerhedsnet, fordi de ryger ud af dagpengesystemet.

Især når der samtidig er virksomheder, som efterspørger arbejdskraft.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at en ret til tidlig tilbagetrækning ikke vil gavne dem, som kan og vil arbejde.

- Det er en kæmpe udfordring, at nogle seniorer kan komme så langt væk fra arbejdsmarkedet, at det fører til en social deroute, siger han til Politiken.

Han påpeger, at der er behov for at "få fat i kraven" på de virksomheder, som sorterer seniorer fra.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce