Annonce
Sønderborg

Mange børn så Eriksen kollapse: Sådan tackler deres trænere det

De danske landsholdsspillere dannede en ring rundt om holdkammeraten Christian Eriksen, da han fik behandling efter at være faldet om i kampen mod Finland lørdag aften. Det sammenhold vil flere trænere for børn tale med dem om. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
På tværs af flere lokale fodboldklubber er trænerne for de yngste spillere enige om, hvordan de vil håndtere lørdagens fodboldlandskamp, hvor Christian Eriksen faldt om med hjertestop.

Sønderborg: Der var lagt op til den helt store fodboldfest, da Danmark skulle spille mod Finland på hjemmebane i den første kamp til Europamesterskaberne. Derfor så mange børn også fodboldspilleren Christian Eriksen kollapse på banen kort før afslutningen på første halvleg.

Det gælder også for flere af dem, som spiller i Hørup Ungdoms- og Idrætsforening (HUI), men her var drengene på U11-holdet mere optaget af, at landsholdet havde tabt kampen 0-1, fortæller Camilla Todsen, som er træner for dem.

- Flere forældre havde allerede haft snakket med deres barn om episoden, inden vi mødte ind til kamp søndag, men er der nogen, som bringer det op til vores næste træning, fordi de får brug for at tale om, hvad de så, tager vi snakken om det, siger hun.

Annonce

Hendes fokus vil være på det kammeratskab, der blev udvist blandt landsholdsspillerne, da det er noget, børnene kan relatere til og selv bruge.

Få påvirket

Samme tilgang vil fodboldtræner Martin Godt have, hvis hans U9-drenge i Dybbøl Fodbold bringer Christian Eriksens hjertestop på banen. Han kommer ikke selv til at tage det op.

- Jeg vil ikke skabe en unødvendig utryghed, hvis de ikke har brug for at snakke om, hvad de har set. Fodbold skal være et frirum og sjovt at spille, men skal vi vende det, bliver det med fokus på fællesskabet, som holdkammeraterne viste, da det også er noget, der er vigtigt for os, siger han.

Hans hold træner først igen på tirsdag. Derfor er det også Martin Godts forventning, at forældrene har talt med børnene og taget hånd om de spørgsmål, de eventuelt ville have, men skulle der komme flere, når de spiller bold, tages snakken med dem, understreger han.

Samme melding kommer fra trænere hos Fodboldklubben BNS og Nord-Als Boldklub.

- Forældrene havde talt med deres børn om det, før vi skulle spille søndag. Derfor var få påvirket af det. Der var et par stykker, som var lidt mærket af det, men de glemte det, da kampen først var i gang, lyder det fra Rene Dyg, der træner U9-drenge i Nord-Als Boldklub.

Hans spillere dedikerede holdets mål til Christian Eriksen, hvilket ifølge ham gav dem en god gejst og glæde.

Annonce

Råd fra Børns Vilkår

I FC Sønderborg, hvor de yngste hold er U13, har klubledelsen mandag formiddag sendt en vejledning ud til alle trænere med gode råd fra Børns Vilkår. Her beskrives det, hvordan voksne kan tale med børn om det, de så.

Gode råd til at tale om Christian Eriksen

Lad barnet fortælle om sine følelser

Nogle børn vil måske tale om det hele tiden eller laver sjov med det. Andre kan blive kede af det, stille eller måske vrede. Følelserne kan være forskellige. Her skal de vide og mærke, at den ene ikke er mere rigtig and den anden.

Lad barnet fortælle om sine tanker

At spørge kan være en måde at bearbejde på. Det kan også være, at barnet ikke spørger så meget, men at man fornemmer, at det fylder i tankerne, så spørg om noget fylder uden at trække noget ned over hovedet på barnet.

Pas på dig selv som voksen

Skærm børnene for de voksnes snakke om Christian Eriksen, kampen, og de tanker man har. Tal med andre voksne om det, i situationer hvor man er alene. Vær også opmærksom på mængden af nyheder, videoklip og billeder om og fra situationen.

Gør noget rart, når der næste gang er fodbold

Hvis barnet og I selv, som familie, har lyst, kan det være en god idé at se med næste gang der er landskamp. Så barnet mærker, at de kan se med, uden at skulle være nervøse.

- Se de fulde råd på: https://bornsvilkar.dk/faa-gode-raad/gode-raad-til-at-tale-om-christian-eriksen/

Trænerne er blevet anbefalet at dele rådene, som blandt andet lyder, at de skal lade barnet fortælle som sine tanker og følelser, med forældrene. Derudover er oplevelsen blevet vendt på de hold, der var ude at spille søndag, oplyser klubbens pressechef Marius Vestergaard.

Her blev der både talt om, at det ikke er farligt at spille fodbold, og at det hører til sjældenhederne, at en spiller falder livløs om på banen, som det skete for Christian Eriksen.

Billeder heraf florerer på flere sociale medier især på TikTok, hvor mange børn også er til stede. Derfor er flere organisationer som Red Barnet og Børns Vilkår mandag ude at advare mod, at børn opsøger billederne og videoerne. Det samme gør SSP i Sønderborg Kommune.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Congo-familie bliver første kvoteflygtninge i Sønderborg i otte år

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Tyskerne er tossede med sønderjysk liebhaveri: Ejendomsmægler oplever stigning på 350 procent

Aabenraa For abonnenter

Byen kommer tættere på: Faxe Kalk er bekymret for udviklingen på havnen

Navne For abonnenter

Lars Koch Hertel var læge i Christiansfeld i mere end 30 år: Nu er han død 71 år gammel

Esbjerg For abonnenter

Vognmand får bøde på 20.000 kroner for glemt adresseændring: Nu er han parat til at gå i retten

Kommuner til atomaffald efterlyses: Hvem melder sig frivilligt?

Kolding For abonnenter

Beboere i landsby er bekymrede og retter kritik af botilbud efter brand: De tager ikke vores klager alvorligt

Varde For abonnenter

Han lægger historier på Facebook flere gange om dagen – men åbenheden dækker over en stor lukkethed

Thomas kørte i sin fars hjulspor: Boede i lastbil i to og et halvt år

Haderslev

Hesteavler frifundet i forældet straffesag: Snød banken for 700.000 kroner i hestehandel

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Kolding

Ulovligt fiskeri opdaget i Kolding Fjord: Syv åleruser fundet tæt på havn - ejer står til bøde

Erhverv For abonnenter

Vognmand kæmpede for at holde lastbiler på vejen: Nu har mangel på chauffører tvunget ham til at sælge 15 lastbiler

Sønderborg

Venstre vil tage statsministeren på ordet: - Vi skal turde frigøre folkeskolerne i Sønderborg

Annonce