Annonce
Indland

Mange danskere holder juleaften med fremmede

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Flere familier åbner deres hjem for fremmede til jul. Men der er fortsat brug for flere, mener Røde Kors.

Over 500 danskere har indtil videre meldt sig som enten værtsfamilie eller gæst gennem Røde Kors-projektet Julevenner, hvor fremmede kan blive matchet til at holde juleaften sammen.

Projektleder på Julevenner", Susanne Borén, oplever, at langt flere danskere er blevet interesseret i at åbne deres hjem juleaften.

- Der er rigtig mange mennesker, der bare gerne vil hjælpe og invitere nogen til jul, siger hun.

Julevenner er et projekt, Røde Kors etablerede sammen med DR i 2012. Nu samarbejder de med det sociale netværk Boblberg og matcher frem til jul juleværter og julegæster med hinanden.

Folk står langt hen ad vejen selv for at finde et match ved at lave et opslag på Boblberg, men i nogle tilfælde hjælper Susanne Borén.

Det er også gennem Julevenner, at 58-årige Søren Lillevang og hans familie har fundet en fremmed at invitere til jul.

Det er tredje gang, familien gør det, fordi de bare ikke kan lade være.

- Vi har plads, vi har overskud, og vi har råd til det. Så mener jeg lige så godt, vi kan fylde det ekstra sæde ud.

- Julen betyder jo enormt meget for rigtig mange mennesker, og derfor mener jeg ikke, at der er nogen, der skal sidde alene hjemme og være ked af det juleaften. Det kunne også have været mig selv, siger Søren Lillevang.

I 2017 var der 170 juleværter og julegæster, der blev matchet med hinanden. Det tal var 292 i 2018.

Og Susanne Borén forventer, at det som minimum kommer til at ligge på samme niveau i år.

Men selv om mange allerede har meldt sig, er der stor efterspørgsel efter, at endnu flere åbner deres hjem juleaften, fortæller Susanne Borén.

- Vi ved, at der er rigtig mange mennesker, der sidder alene juleaften - og det er ikke nødvendigvis nogen, der er ensomme resten af året.

- Det er en aften, hvor det kan være svært at sidde alene, og derfor er det vigtigt, at der er folk, som vil åbne deres hjem, siger hun.

Selv om der ikke er længe til jul, er det stadig muligt at melde sig som enten værtsfamilie eller gæst, understreger Susanne Borén.

Der findes også mange andre tilbud om at holde jul med folk, man ikke kender.

Blandt tilbuddene er for eksempel at holde jul på en højskole, i en kirke eller et værested.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce