Annonce
Indland

Mange demenspatienter bliver ikke udredt af specialister

Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Nye tal viser forskelle i kvaliteten af demensudredning på tværs af regioner. Ifølge formand bør det udlignes.

I Region Syddanmark er det langt oftere en demensspecialist, der stiller en demensdiagnose end i andre regioner.

Det viser en videnskabelig artikel, som tirsdag bliver udgivet i Journal of Alzheimer's Disease.

I Region Sjælland er det knapt 61 procent, der får stillet demensdiagnosen på en afdeling med særlig erfaring for demensudregning. Tallet i Region Syddanmark er oppe på 90 procent.

Gunhild Waldemar er leder af Nationalt Videnscenter for demens på Rigshospitalet og en af forskerne bag artiklen.

Hun vurderer, at for mange patienter får stillet en demensdiagnose, når de er indlagt på andre typer af afdelinger med helt andre sygdomme.

- Problemet med det er, at så er det en diagnose, der baserer sig på, at man måske synes, at vedkommende virkede, som om at der var demens, men man ikke har baseret det på en egentlig undersøgelse.

- Hvis man heller ikke henviser udredninger og undersøgelser for demens, så kommer diagnosen til at stå i journalen, hvor den kan være svær at få væk igen, hvis det skulle vise sig, at den ikke er rigtig.

Ifølge Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen, er det vigtigt at vide, præcis hvilken type af demens man har.

- Der er meget stor forskel på, hvilken medicin vi kan tilbyde, og det er afgørende for patienterne og deres familie, så patienterne får den rigtige medicin og psykosociale hjælp og dermed den rigtige støtte fra familien, siger han.

Henrik Ullum, der for formand for Lægevidenskabelige Selskaber, fortæller, at det ofte skyldes sygehusenes økonomi, når personale, der ikke er demensspecialister, stiller diagnosen.

- En patient med demens er sværere og dermed dyrere at behandle, derfor skal afdelingerne stille de her diagnoser, selv om det nogle gange ikke er på et helt så godt grundlag, som hvis der er fulde undersøgelser.

- Vi skal sikre, at det følges op af en specialistudregning og den bedst mulige behandling.

Undersøgelsen viser også, at der er regionale forskelle på, om patienterne får en specifik diagnose, hvor der tages stilling til demenstype.

Det kan være vigtigt, da muligheden for medicinsk behandling afhænger af demenstyper. Derudover kan plejen og støtten med fordel tilpasses efter diagnosen.

Gunhild Waldemar siger, at der i den nationale handleplan er flere initiativer i gang, som skal forbedre udredningen af demens.

Der er sat et nationalt mål om, at mindst 80 procent af demensdiagnoserne skal være specifikke inden 2025.

Hos Lægevidenskabelige Selskaber håber man, at de regionale forskelle bliver udlignet.

- Jeg synes, at denne her rapport kalder på, at man satser på mere specialudredning hos specialister i demens, siger Henrik Ullum.

Handlingsplanen løber tør for penge med udgangen af i år, og det er et svigt fra regeringens side, mener Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.

- Det er faktisk en skjult skandale. Vi er nødt til at sikre, at der en finansiering til demenshandlingsplanen, som Folketinget har vedtaget.

- Vi skal kigge på retningslinjerne og sikre at fastholde kvaliteten i demensudredningen, og det sikrer vi ved at have ensrettede regler i hele landet, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce