Annonce
Sydjylland

Mange er frustreret: Må ikke blive testet

Flere syd- og sønderjyder lider af symptomer for corona. Alligevel kan de ikke blive testet for sygdommen. Foto: REUTERS/Dado Ruvic
Mange bliver vrede og forvirrede over, at de ikke kan få lov til at blive testet for COVID-19, selvom de viser flere symptomer og ligger i farezonen. Der er kun remedier til at teste de aller sygeste, siger koncerndirektør i Region Syddanmark.

Tests: Mange sønderjyder går rundt med flere af symptomerne for coronavirus, men på grund af manglende reagenser og kapacitet hos sygevæsenet, prioriteres der, så kun de sygeste kan blive testet.

- Sundhedsstyrelsen har åbnet op for, at man kan teste personer i kritisk tilstand. Vi er meget opmærksomme på, hvor mange tests vi kan lave med den reagens, vi har til rådighed, siger koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen.

- Hvis man kun er lidt syg, uanset om det er COVID-19 eller almindelig influenza, så skal sygdommen håndteres hjemme, for vi har ikke reagenser og analysekits til alle, uddyber han.

Men det er ikke tilfredsstillende for mange af de personer, der viser sympotomer, og som frygter, at de bærer rundt på en potentielt livsfarlig sygdom med høj smitterisiko.

- Jeg kunne godt tænke mig, at min søn blev tjekket, fordi han har asmatisk bronkitis, og han er dermed i risikogruppen for at kunne dø af det her, siger 26-årige Regina Petersen fra Kolding, hvis 2-årige søn Arthur har haft vejrtrækningsproblemer, feber og sløvhed, siden han for en uge siden besøgte en gæstedagplejer, hvis mand er i karantæne for coronavirus.

- Det er fuldstændig grotesk. Jeg frygter, at min søn ikke overlever, siger hun.

Mange er frustreret over uvisheden i en allerede stressende situation. De ved ikke, om de bærer på sygdommen eller ej, og de ved derfor ikke, om de har smittet nogen.

- Hvis min søn er smittet, skal jeg jo straks informere dagplejeren og alle de børn, han har været i kontakt med, siger Regina Petersen.

Koncerndirektør Kurt Espersen er forståelig overfor folks frustrationer, men beder folk om at have tillid til lægernes professionelle vurdering i de enkelte sager. Han efterspørger dog, at Sundhedstyrelsen fomulerer en mere præcis udlægning af, hvad der defineres som kritisk tilstand.

- Sundhedsstyrelsen har lovet os at præcisere, hvad der kendetegner en kritisk situation. Vi regner med, at det kommer på plads snart, siger Kurt Espersen.

Hvor mange er blevet testet?

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der pr. den 19. marts klokken 12.04 blevet testet 8746 personer på landsplan. Ud af dem testede 1132 positive.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce