Annonce
Kolding

Mange initiativer på vej: 20.000 gæster gik til koncert på Godset

Arrangementer med skoleelever på og foran scenen er med til at holde Godset aktivt også i dagtimerne. - Det betyder, at vi er et hus, der lever i mange af døgnets timer, fortæller leder Martin Røen, der glæder sig til mange af de initiativer, som Godset har på vej i 2020. Blandt andet en fejring af bygningens 100 års jubilæum sidst på året. Arkivfoto: Henrik Kastenskov
På spillestedet Godset havde man 20.000 betalende gæster i 2019. I år er spillestedet klar med flere nye initiativer, samtidig med at man skriver på en vigtig ansøgning om atter at blive udpeget som regionalt spillested.

Kolding: Når Alphabeat går på scenen i slutningen af denne måned, så er det foran et udsolgt sal på Godset. Koncerten er en af de seks, der allerede er udsolgt, når man bladrer gennem programmet for i år.

De udsolgte koncerter glæder naturligvis Martin Røen, der er leder af Godset, men han understreger, at udsolgte koncerter med store og kendte navne langt fra er den eneste målestok, når man udregner en succes på det regionale spillested.

- Vi kunne have udsolgt hele tiden, hvis vi kun laver koncerter med Magtens Korridorer, Dodo and the Dodos og den type navne, men det er ikke det, vi er sat i verden for, siger han og uddyber:

- Selvfølgelig skal det komme bredt ud, hvad vi laver her på Godset, og det gør det også, men hvis vi får 100 publikummer ind til noget, der før kun kom 50 til, så er det også en kæmpe succes, siger Martin Røen.

Annonce

Vigtig ansøgning

Ud over at sikre, at musikken spiller, så har Godset i år en stor opgave foran sig med atter at blive godkendt som regionalt spillested.

Det er den ordning, som grundlæggende sikrer økonomien bag spillestedet, men som også stiller en masse krav til, at spillestedet eksempelvis har et varieret repertoire med originalt musik, og at man sætter nye talenter på plakaten.

- Man har gjort klart, der er ikke tale om nogen automatisk genudpegning, men vi har en stabilitet og erfaring, som gør, at det er ikke noget, vi går i panik over, siger Martin Røen.

Regionale spillesteder udpeges for fire år ad gangen på baggrund af spillestedets strategi og en ansøgning til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. Det er en forudsætning, at spillestedet modtager et substantielt kommunalt tilskud til musikdriften.

Mange tæller ikke med

Derfor kan han også skue tilbage på sæsonen 2019 og kalde den en succes. Samlet set kom der 19.352 betalende koncertgæster på Godset i fjor, og det var helt på linje med året før. Hertil kommer en lang række gæster, som ikke tæller med i statistikken.

- Vi har for eksempel nogle rigtig fede metalcafé-aftener, som er gratis, og som har haft kæmpe fremgang. Og vi har ret mange skoleprojekter, hvor der er folk i huset hele dagen, uden at de tæller med i statistikken over betalende gæster, forklarer han.

Samarbejdet med skolerne omfatter blandt andet et tilbud til 6. klassetrin, som kommer på Godset, hvor eleverne både får studietid og kommer til at stå på scenen med deres egen musik. Det betyder, at de eksempelvis kan arbejde med koreografi i gymnastik-timerne og med sangtekster i dansk.

- Tilbuddet betyder, at de får musikken ind under neglene. De får en oplevelse af, hvad det kræver at stå på en scene. Det er selvfølgelig ikke alle, der vil det i fremtiden, men så lærer de at værdsætte dem, som står på en scene, og på den måde er der en publikums-udvikling i det, mener Martin Røen.

Nyt initiativ

Godset har mange initiativer på vej i 2020. Her er tysk musik, som er inspireret af Genforeningsåret, og der bliver sat ekstra tryk på at få kvindelige artister på scenen. En anden helt ny indsats er Cargo Tracks, som foregår på Godets den 22. februar.

- Måden, man laver musik på, har ændret sig. Engang købte alle en guitar og kom med i et band, men i dag sidder mange unge derhjemme på værelset med muligheden for selv at lave deres egen musik på computeren. Den musik vil vi gerne skabe et rum for med Cargo Tracks.

På aftenen kan man komme og spille sin musik og tidligere på dagen kan man komme og møde andre, der har god erfaring i at lave musik på den måde, og man kan lave numre, som opføres om aftenen fra scenen på Godset.

- Sådan et projekt er sat i verden, fordi vi hele tiden overvejer, hvordan vi holder vores relevans i forhold til den næste generation. Det er et koncert-koncept, vi selv har fundet på, det er ikke noget, vi har nappet fra København, Berlin eller Hamborg, siger Martin Røen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce