Annonce
Erhverv

Mange kommuner har udsigt til massiv mangel på arbejdskraft

Ledigheden i Danmark er skævt fordelt, og virksomheder i en lang række kommuner vil få store problemer med at skaffe folk i de kommende år. Især i landdistrikterne falder antallet af erhvervsaktive frem mod 2022, viser analyse fra Dansk Erhverv, der igen vil se på pensionsalderen

Beskæftigelse: I 24 af landets kommuner er ledigheden nu under tre procent, og det gør det nærmest umuligt at finde ledige hænder og hoveder at ansætte.

Den dårlige nyhed er, at udviklingen går den gale vej især i landdistrikterne, der allerede frem mod 2022 vil se store fald i antallet af erhvervsaktive borgere.

Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, der ser på den ujævne fordeling af ledighed i Danmark.

På landsplan vil antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder stige med 26.000 personer fra starten af 2019 til starten af 2022, men fremgangen sker især i københavnsområdet og de øvrige storbykommuner.

Halvdelen af de danske kommuner har ifølge Dansk Erhverv udsigt til færre personer i den erhvervsaktive alder.

Set på et danmarkskort skiller Vestjylland sig ud med et langt bælte af kommuner, hvor ledigheden i dag er på under tre procent af arbejdsstyrken. I kommuner som Varde og Ringkøbing-Skjern ligger ledigheden nu på henholdsvis 2,5 procent og 2,6 procent.

Annonce
- Hvis det er fuldstændigt umuligt at sætte pensionsalderen hurtigere op, så kunne det være, at vi skulle gå et skridt længere i forhold til at åbne for udenlandsk arbejdskraft, siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv. Pr-foto

Stor kommunikationsopgave

Mejerikoncernen Arla Foods har op mod 1000 ansatte på mejerier og et nyt, stort innovationscenter i de vestjyske kommuner, og derfor har det selvklart stor betydning løbende at kunne skaffe arbejdskraft. Arla beskæftiger en blanding af timelønnede og højtuddannede specialister.

- Det bliver en udfordring, og vi har helt klart en kommunikationsopgave i at få synliggjort os over for folk, der ikke lige havde tænkt sig at flytte til Vestjylland. Vi skal forklare, at der er nogle rigtigt spændende karrieremuligheder, siger Stine Krogh Danielsen, rekrutteringschef i Arla Foods.

Hun oplever ikke i dag store problemer med at få besat job, men nikker genkendende til en konkurrence om arbejdskraften mellem de store virksomheder i Vestjylland. Det gælder blandt andre vindmøllefabrikanten Vestas og Bang & Olufsen.

- Vi rekrutterer folk fra hinanden, og det går begge veje. Men hvis der først er et ægtepar, der flytter til Vestjylland, så er der job til dem begge, og det er en fordel, siger Stine Krogh Danielsen.

Hæv pensionsalderen

I Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor Arla driver tre mejerier, er der ifølge en befolkningsfremskrivning udsigt til 491 færre personer i aldersgruppen 20-69 år frem mod 2022. En løsning kunne være at rekruttere flere ansatte fra nabokommunerne, men de står med tilsvarende problemer.

I Dansk Erhverv rejser man derfor et kontroversielt forslag om at beholde folk længere på arbejdsmarkedet.

- Vi mener, at det er muligt at hæve pensionsalderen mere, end der er udsigt til i de kommende år. Den stigning, vi har set i efterløns- og folkepensionsalderen indtil nu, har kun betydet, at flere oppe i årene er fortsat på arbejdsmarkedet. Vi kan ikke se en stor stigning i antallet af søgninger til førtidspension, dagpenge eller kontanthjælp, siger Dansk Erhvervs arbejdsmarkedschef Peter Halkjær.

Men ser du, at det er realistisk med den nuværende sammensætning af Folketinget?

- Det kan sagtens tænkes sammen med, at man fra regeringens side ønsker at skabe endnu bedre rammer for dem, der ikke kan arbejde hele vejen til pensionsalderen, siger Peter Halkjær.

Flere udlændinge

Derudover ser han et stort potentiale i at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det kræver, at man gør op med nogle af de begrænsninger, som i dag forhindrer virksomhederne i at ansætte flere udlændinge fra lande uden for EU.

- Regeringen kan overveje, at hvis det er fuldstændigt umuligt at sætte pensionsalderen hurtigere op, så kunne det være, at vi skulle gå et skridt længere i forhold til at åbne for udenlandsk arbejdskraft. Det vil ikke oversvømme markedet og hverken påvirke løn eller jobmuligheder for danskere, mener Peter Halkjær.

Problemet med faldet i antallet af erhvervsaktive kommer efter en periode med mere end seks års uafbrudt fremgang i lønmodtagerbeskæftigelse. Det betyder, at der nu for første gang er flere end tre millioner danskere i job.

Den samlede ledighed i Danmark er i øjeblikket på 3,8 procent af arbejdsstyrken.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce