Annonce
Kolding

Mange støtter indsamling til omkommet drengs familie: - Jeg er overvældet over folks næstekærlighed

Der har været stor interesse for at støtte en indsamling til familien til den seksårige dreng, der natten til mandag omkom i en brand i Hjarup. På billedet ses nogle af de blomster, der er blevet efterladt foran det brændte hus. Foto: Lotte Højstrøm
En indsamling til familien, der natten til mandag mistede en seksårig dreng i en brand i Hjarup, har på et halvt døgn rundet 20.000 kroner.
Annonce

Hjarup: Onsdag tikkede der en bestilling på en bårebuket ind i Sanne Bruus' online blomsterforretning Værtindegaven. Bestillingen var fra en pårørende til den 6-årige dreng, der natten til mandag omkom i en brand i Hjarup, og den rørte hende dybt.

Derfor satte Sanne Bruus onsdag ved midnatstid en indsamling i gang på sin forretnings facebookgruppe, så familien ikke skulle bekymre sig om udgifterne til begravelsen.

- Det er jo noget, der virkelig berører os alle. Jeg har selv en dreng på seks år, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis det var mig, der stod i den situation. Jeg tænkte, at det er synd for familien, hvis de også skal tænke på økonomi, når de går igennem det her. Så det ville jeg gerne hjælpe dem med, forklarer hun.

Annonce

Virkelig mange

Egentlig skulle indsamlingen bare give penge nok til at betale for blomster til begravelsen, men folk begyndte hurtigt at dele facebookopslaget, og på blot lidt over et halvt døgn rundede den 20.000 kroner, så der nu også er penge til legetøj til den 6-åriges lillebror og ekstra økonomisk støtte til familien.

- Folk sender i gennemsnit 50-100 kroner, så det er virkelig mange mennesker der har sendt noget. Der er også flere børn, som har overført 5-10 kroner. Det er virkelig sødt, siger Sanne Bruus, som er dybt imponeret over opbakningen til indsamlingen.

- Jeg er helt overvældet over, at folk har så stor næstekærlighed.

Indsamlingen kan støttes ved at donere et beløb på Mobilepay til nummeret 3406DX.


Det er jo noget, der virkelig berører os alle. Jeg har selv en dreng på seks år, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis det var mig, der stod i den situation.

Sanne Bruus
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce