Annonce
Haderslev

Mange steder, hvor sorte liv betyder mindre

Annonce

Debat: Nå! Man måtte jo lige forbi Black Lives Matter-demoen på Gravene 27. juni for at høre, hvordan den gik for sig. Se, hvor mange der var og især, hvor mange der deltog fra en af Danmarks største og mest indflydelsesrige grupperinger: det skyldbetyngede midaldrende hvide rødvinbællende middelklassesegment.

Der var mødt 35-40 personer, dog mest unge, men langt de fleste af dem blegere end jeg selv. Hvis Queen Bwalya havde været der, ville hun måske have ment at de havde "approprieret" sagen og jaget os alle om bag det gamle posthus.

Den unge solbrændte dame, der talte, fastslog at også "White Lives Matter", men at det bare ikke var dagens tema. OK fint nok! Så var jeg tilfreds, for det skal der som regel ikke så meget til efterhånden. Jeg bør også nævne, at alt forløb fredeligt. Ingen stenkast, ingen plyndringer eller brandstiftelse, ingen brændende biler og gadekampe med politiet. Eksemplarisk!!!

Og angående George Floyd og hans triste og beklagelige død.

At den vakte en sådan opsigt i hele verden skyldes vel især, at den foregik i et land, hvor de hvide endnu har fat i den lange ende...

Der er da mange steder, hvor sorte liv betyder endnu mindre end i tredjeverdenslandet USA. Desværre også i Sydafrika, hvor de gode i skikkelse af ANC ellers har været ved magten siden 1994.

16. august 2012 massakrerede præsident Zumas politi 34 strejkende minearbejdere ved Lonmin-platinminen. Den værste episode siden Soweto 1976!

Det blev da omtalt i dansk tv, men den københavnske venstrefløj har vist ikke ofret mange demo-timer på den sag, og ingen rockstjerner som Sanne Salomonsen og Michael Falch har været forbi Sydafrikas ambassade for at smøre rød maling på muren som i 80'erne!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce