Annonce
Sønderborg

Mange vil være Alsik Hotels nye direktør: - Det undrer os ikke

Hotel Alsik får ny direktør i begyndelsen af 2020. Arkivfoto: Timo Battefeld
Indtil videre har flere end 40 søgt stillingen som øverste chef for Alsik Hotel. Også i udlandet er der interesse. Ansøgningsfristen er 31. december, og man går efter en person fra hotelbranchen.
Annonce

Sønderborg: Flere end forventet har fået øje på Alsik Hotel, og det ikke kun fordi, det stikker et pænt stykke op i luften.

Landsdelens firestjernede hotel leder nemlig efter en ny direktør, og det trækker i mange kompetente kræfter.

- Vi har ikke sat tal på vores forventninger til antallet af ansøgere, men vi havde ikke regnet med det her høje antal, siger Preben Nesager, partner i firmaet Telling & Nesager, der har speciale i rådgivning af hotelbranchen og sat til opgaven med at finde Alsiks kommende direktør.

- Men det undrer os nu heller ikke. Det er et dejligt hotel og spændende opgaver, der venter den kommende direktør. Og så har det jo fået ekstra bevågenhed i udsendelsen på TV 3 med kokken Jesper Koch, tilføjer Preben Nesager.

I ansøgerfeltet er der da også mange kompetente folk fra både ind- og udland.

- Blandt dem i udlandet er også danskere, som overvejer at rejse hjem, siger Preben Nesager.

Vi har ikke sat tal på vores forventninger til antallet af ansøgere, men vi havde nok ikke regnet med det her antal.

Preben Nesager, partner i firmaet Telling & Nesager, der har speciale i rådgivning af hotelbranchen og er sat til opgaven med at finde Alsiks kommende direktør.

Annonce

God proces

Bitten og Mads Clausens Fond - der har finansieret størstedelen af hotellet til 700 millioner kroner - overtog driften fra den tyske hotelkoncern Rimc i slutningen af september. I den forbindelse stoppede direktør Henrik Bille Pedersen, som i 2018 blev indsat som direktør af Rimc. Han afløste Irmela Heinsius som, med baggrund i ledende jobs i en lang række Rimc-hoteller, tiltrådte som direktør i januar 2018.

I øjeblikket er John Andkær fra Telling & Nesager indsat som direktør, indtil der er fundet en permanent løsning. Der er ansøgningsfrist 31. december, hvorefter der skal træffes en beslutning.

- Vi er i en god proces, hvor vi løbende vurderer ansøgerfeltet helt frem til årsskiftet. Senest mod slutningen af januar har vi fundet den rette. Hvornår navnet på den nye hoteldirektør afsløres afhænger af, hvornår vedkommende kan tiltræde, siger Preben Nesager.

Han understreger, at den rette person skal have en solid baggrund fra hotelbranchen.

- Det er vigtigt, at den kommende direktør kender hoteldrift helt ud i fingerspidserne, så de øvrige ledere kan gå til vedkommende og få gode råd. Havde det været et hotel med flere år i drift, kunne en leder fra en anden branche godt have kommet på tale, siger Preben Nesager.

Annonce

lokal forankring

I stillingsopslaget står der blandt andet:

"Du har erfaring fra et tilsvarende krævende lederjob i branchen og forstår således stor driftskompleksitet, herunder meget gerne erfaring med spa drift, vigtigheden af motiverende personaleledelse og ikke mindst direkte kontakt til kunder og gæster. Du er med andre ord en dygtig og respekteret forretningsperson.

Samtidig er du vant til at arbejde i en organisation drevet af passion og har en naturlig situationsfornemmelse og udpræget forståelse for omdømme" står der at læse i stillingsopslaget. Sprogligt mestrer du foruden dansk også engelsk og gerne tysk i skrift og tale og har i det hele taget et internationalt perspektiv.

Du er sikkert bosiddende i rimelig afstand fra hotellet eller er villig til at etablere dig her for at sikre en lokal forankring".

Mange har fået øje på Alsik og søgt stillingen som hoteldirektør.Arkivfoto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce