Annonce
Danmark

Mangelfuld kontrol med milliardkonto bekymrer statsrevisorer

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Rapport fra Rigsrevisionen og sager om svindel viser behovet for de fire øjnes princip, siger Frank Aaen.

Det vækker bekymring hos Statsrevisorerne, at Skatteministeriet i en ny rapport fra Rigsrevisionen får hård kritik. Det sker på grund af mangelfuld og svag kontrol med statens største konto med 1000 milliarder kroner.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort rapport, som Berlingske har fået aktindsigt i.

- Det er meget bekymrende, siger Statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen (R), som ikke er overrasket over konklusionerne i rapporten.

- Med kombinationen af så gamle og mange systemer og de udfordringer, som Skat har i øvrigt, så ville det næsten være overraskende, hvis der ikke var den udfordring også, siger han.

Ifølge Rigsrevisionens rapport er et af hullerne i kontrollen, at Skatteministeriet ikke har styr på, hvilke medarbejdere der har adgang til it-systemerne.

Det er fra de it-systemer, der udbetales overskydende skat. Og det betyder, at ansatte har adgang til konti, som ikke har noget med deres arbejde at gøre.

I praksis kan det blive udnyttet, mener Rigsrevisionen, fordi mange overførsler foretages manuelt af medarbejdere.

Onsdag er det i Berlingske også kommet frem, at to medarbejdere i Skat tidligere er blevet bortvist og politianmeldt. Det er sket i sager, der ikke er knyttet til Rigsrevisionens rapport.

Direktør i Skattestyrelsen Merete Agergaard fortæller til Berlingske, at de to sager stammer fra 2015 og 2017.

I den første sag havde en medarbejder uretmæssigt fået udbetalt et beløb på knap tre millioner kroner til tredjemand. Ifølge Merete Agergaard er der faldet dom i en erstatningssag, så pengene skal betales tilbage.

I den anden sag havde en tidligere medarbejder i det daværende Skat Motor ifølge direktøren angivet nogle prisfastsættelser for lavt, og det resulterede i manglende afbetaling på mellem 1 og 1,2 millioner kroner.

Statsrevisor Frank Aaen (EL) er ikke overrasket over de nye sager. Blandt andet set i lyset af tidligere sager om svindel, herunder Britta Nielsen-sagen i Socialstyrelsen og senest i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

- Det er et generelt problem, som vi bliver nødt til at få løst. Der skal altid være det, man kalder de fire øjnes princip. Der skal være to personer, der ser på en sag, før pengene bliver udbetalt, siger han.

Han understreger, at han generelt har stor tillid til de ansatte.

- Men vi må bare sige, at når der er huller, så er der meget ofte nogle, der finder hullerne og har et ønske om at misbruge dem, siger Frank Aaen.

Statsrevisor Britt Bager (V) mener, at sager som Britta Nielsen-sagen, hvor der blev svindlet for over 100 millioner kroner i Socialstyrelsen, "rokker ved den grundlæggende tillid til det offentlige".

- Derfor er det vigtigt, at vi slår hårdt ned på den svindel, så befolkningens tillid ikke kuldsejler fuldstændig.

- Derfor har vi som statsrevisorer sat gang i en undersøgelse, hvor vi kommer helt til bunds i det her, siger Britt Bager.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce