Annonce
Esbjerg

Mangelfuld rengøring giver sur smiley: Tre edderkopper koster Fanø Bryghus 10.000 kroner i bøde

Fanø Bryghus vil være blandt de fem bedste bryggerier i Danmark, men den næste måned skal der være fokus på rengøring og skrappere rengøringsmidler efter et besøg af Fødevarestyrelsen. Foto: Flemming Larsen
Sommerens turistboom giver bagslag: - Vi skal nok være lidt flere hænder, så vi kan følge med. I sommer blev vi lagt ned af de mange turister og havde rigeligt at se til,  siger bryghusets direktør Sofie Jansen.
Annonce

Fanø:  Tre edderkoppe-pupper og spindelvæv i hjørnerne koster Fanø Bryghus en bøde på 10.000 kroner - og en sur smiley fra Fødevarestyrelsen.

Sort skimmelbelægning  på loftet ved fermenteringstankene med øl blev også noteret under et kontrolbesøg den 7. september.

Og så fandt man en beskidt skraber og en fejebakke hængende ved en tappemaskine i nærheden af ølflasker. Skraberen bruges til at feje kapsler op med, men det blev da også betragtet som en "bagatelagtig overtrædelse", fremgår det af kontrolrapporten.


Vi betaler selvfølgelig bøden. Den er helt fair, for vi skal have styr på rengøringen.

Sofie Jansen, direktør


Værre er bemærkningen om, at områder med emballerede fødevarer og et lager var mangelfuldt rengjort.

Der  var spindelvæv og vækst af formodet skimmel i kælderen med øl i tanke og fustager. I kølerummet til humle og gær var der sorte belægninger på loft og bagvæg.

En spand var meget beskidt og en enkelt øl havde formodet skimmelvækst i bunden. Der var støvet ved rør i alle lokaler, ligesom maskiner var støvede og mangelfuldt rengjorte.

Annonce

Helt fair - vi betaler

- Vi betaler selvfølgelig bøden. Den er helt fair, for vi skal have styr på rengøringen, siger direktør Sofie Jansen, Fanø Bryghus.

Arbejdet med rengøring er sat i gang, og der er købt skrappere rengøringsmidler mod skimmel, så nu er bryghuset klar til et nyt kontrolbesøg om en måned.

- Vi skal nok være lidt flere hænder, så vi kan følge med. I sommers blev vi lagt ned af de mange turister og havde rigeligt at se til, fortsætter direktøren.

Hun garanterer, at der aldrig har været så rent på bryggeriet som nu.

- Det er brandærgerligt med spindelvæv og edderkopper, men miseren er vores egen skyld. Vi vil være i top fem blandt danske bryggerier - og så skal rengøringen også være i top, siger Sofie Jansen.

Fanø Bryghus fik i oktober 2019 en indskærpelse og en mellemfornøjet smiley for mangelfuld rengøring efterfulgt af en glad smiley ved et kontrolbesøg måneden efter. I 2018 fik bryggeriet en glad smiley.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Selvfølgelig er der magtkamp i DF

Kolding

Smittetrykket stiger fortsat: Kolding overhaler Vejle målt på antallet af nye corona-smittede

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce