Annonce
Tønder

Mangfoldig spil-dansk-uge i Tønder Kommune

Hagges musikpub er bare et af de steder i kommunen, hvor man kan høre musik i løbet af spil dansk-ugen. Arkivfoto: André Thorup

Musikken klinger på spillesteder, gadehjørner, biblioteker, virksomheder og kirker.

Annonce

Tønder: Snart går det løs med Spil Dansk Ugen over hele landet igen - fra mandag 29. oktober til søndag 4. november.

I Tønder Kommune er der Spil Dansk arrangementer mange steder i kommunen. På Hagge's Musik Pub, i Schweizerhalle Tønder Kulturhus, på Tønder Gymnasium, i Tønderkoret, på Marieskolen, på Musik og Teaterhøjskolen og STUK i Toftlund, på Tønder bibliotek og Café Kridt, samt på Tønder Kulturskole.

Fredag 26. oktober afholdes arrangementet "Menneskerettighederne fylder 70" på Tønder Gymnasium kl. 9.30-13.20. Der er tale om en helt særlig samtalesalon og workshop med sangskrivning i anledning af 70-året for FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Et tilsvarende arrangement finder sted på Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund.

Tirsdag 30. oktober kl. 8-12 er der "sangskriver-workshop" for cirka 40 elever fra Marieskolen i Tønder med Martin Stender og Jeppe Vig Find. Martin Stender har arbejdet med produktion af børnemusik og -tv i mere end otte år, både på DR og senere på TV2, og Jeppe Vig Find er blandt andet kendt fra sin værtsrolle på programmet Lille Nørd.

Samme dag kl. 12.15-13.15 får 3. - 6. klasse på Grundskolen i Tønder en koncertoplevelse med "Drums Across" i Schweizerhalle Tønder Kulturhus.

Senere samme dag kan sangelever fra Tønder Kulturskole opleves på Café Kridt i Tønder kl. 17.30-18.00.

Onsdag 31. oktober kl. 16.00-17.00 spiller elever fra Tønder Kulturskole på biblioteket i Tønder musik for fløjte og violin med mere.

Torsdag 1. november kl. 16.30-17.30 er der et "Artist Lounge" arrangement på Hagge's Musik Pub med "Årets danske bluesnavn 2017": Jake Green. En intim solokoncert og artist talk for et dedikeret publikum. Der indgår både musik og fortælling fra artistens liv og virke som professionel kunstner. Undervejs har publikum mulighed for spørgsmål og dialog.

Og søndag 4. november kl. 11 afholdes arrangementet "Kulturen fejrer Freden", hvor Tønder Kulturskole markerer 100-året for 1. Verdenskrigs ophør i Festsalen på Tønder Kulturskole, hvor elever viser temaet "Fred" belyst gennem musik, billedkunst og animationsfilm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Regionalt

Næsthøjeste antal nye smittede: Varde er eneste kommune i landsdelen med hverken bekymrende ellers kritiske coronatal

Danmark

Live fra pressemøde: 'Smittetal er gået fuldstændig bananas' - hele verdenskortet kan snart blive orange

Annonce