Annonce
Tønder

Mangfoldige former på museet

Kunstmuseet i Tønder åbner 14. september en retrospektiv udstilling om den islandske billedhugger Sigurjón Ólafsson (1908-1982). PR Foto

TØNDER: Kunstmuseet i Tønder slår lørdag den 14. september dørene op for en udstilling om den islandske billedhugger Sigurjón Ólafsson (1908-1982), der præsenterer et indgående blik på en mangeårig og produktiv karriere med mangfoldige former og stilistiske udtryk. Sigurjón Ólafsson har i mange år været en overset kunstner i dansk sammenhæng. Denne glemsel forsøger museet at råde bod på med udstillingen og den tilhørende bogudgivelse.

Sigurjón Ólafsson delte sin tilværelse mellem Island og Danmark, og hans værker var inspireret af det kunstneriske miljø og udvikling i begge lande.

Møbelarkitekten Finn Juhl satte stor pris på Sigurjón Ólafssons værker og valgte ofte at lade sine møbler udstille sammen med dem.

Han gled næsten ud af den danske bevidsthed, samtidig med at han permanent flyttede tilbage til sit hjemland efter Anden Verdenskrigs afslutning.

Udstillingen åbnes den 14. september klokken 15 af Birgitta Spur, som er stifter af Sigurjón Ólafsson Museet i Reykjavik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Kolding For abonnenter

Emilie skal flytte fra sin lejlighed på grund af rotter: - Jeg kan ikke sove om natten

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];