Annonce
Læserbrev

Manglende indsats truer dansk fisk

Kronik: Forestil dig et dyr, der er tæt på at uddø. Den eneste naturlige population af dyret lever i Danmark. Hvad skal Danmark gøre i den situation? Skal Danmark holde grundigt øje med dyret og sørge for, at det overlever?

Det spørgsmål er relevant i forhold til den truede snæbel, som er en vadehavs-fisk, der er udryddet i både Tyskland og Holland. Man har sidenhen lavet forsøg med at udsætte snæbel fra Danmark i blandt andet Tyskland. Men snæblen yngler stort set kun i Vidåen i den danske del af vadehavet. I Ribe Å, Varde Å og andre sydvestjyske vandløb findes der tilsammen formodentlig kun få hundrede voksne individer tilbage, mens der er omkring 3.000 i Vidåen. Formodentlig, da det præcise antal snæbler ikke kendes, for det bliver kun undersøgt hvert andet år. Ganske vist konkluderede Miljø- og Fødevareministeriet sidste år, at bestanden af snæbler er i fremgang fra cirka 3.000 individer i 2013 til nu cirka 4.000 individer. Men hvis man ser nærmere på tallene, så er der snarere tale om et uændret antal fra 2013 til 2018. Den tilsyneladende stigning er sikkert kun et udtryk for måleusikkerhed. Det skyldes, at det i praksis er meget svært at tælle antallet af snæbler i et vandsystemerne. Målingerne er derfor kun estimater med begrænset nøjagtighed.

Miljøstyrelsen medgiver, at bestanden er sårbar, men vurderer alligevel, at man vil vente yderligere et par år, før man foretager den næste optælling af bestanden. Imidlertid er bestanden af snæbler så lav, at en overset naturlig tilbagegang eller et enkelt større uheld - eksempelvis et gylleudslip - i Vidåen vil være kritisk for snæblens overlevelse. Snæblen er rødlistet og er en af de ganske få prioriterede danske arter i EU's Habitatdirektiv. Derudover er fisken beskyttet via Bern Konventionen, og den lever i vadehavet, der er erklæret verdensarv. Af disse grunde burde det være oplagt for de danske myndigheder at tage sagen mere alvorlig, end de gør i dag.

Snæblen bliver op til knap tre kg i vægt og maksimalt 70 cm i længde. Snæblen opstod sandsynligvis efter istiden, hvor den blev isoleret fra dens oprindelse, nemlig helten, der er en langt mere udbredt laksefisk. Snæblen betragtes i dag ikke som en selvstændig art, men som en beskyttelsesværdig biologisk enhed med evolutionær betydning. Snæblen ligner da også helten en del, men snæblen er i stand til at leve i meget mere saltholdigt vand. Det er en tilpasning til, at snæblen lever i det salte Vadehav, hvorfra den i november og december svømmer op i vandløbene for at gyde. I foråret svømmer de voksne snæbler tilbage til Vadehavet for at vokse sig større. I februar og marts klækker snæblens æg og bliver til små fisk. Fiskene bliver i vandløbene, indtil de er 3-6 cm lange, hvorefter de kan tåle overgangen til det salte Vadehav. Det er en fysiologisk krævende proces at vandre fra ferskvand til saltvand, som snæblen er specielt tilpasset til.

Snæblens tilbagegang er menneskeskabt og begyndte allerede med industrialiseringen i 1800-tallet, hvor vandløb blev udrettet og opstemt, og vådområder blev tørlagt gennem dræning. De manglende oversvømmede marskområder har sandsynligvis betydet tilbagegang for snæblen, som sammenlignet med andre laksefisk også har haft ekstremt vanskeligt ved at passere opstemninger i vandløbene.

Den hollandske bestand af snæbel var udryddet allerede i 1938 og nogle årtier senere tillige den tyske bestand, således at snæblen nu kun levede naturligt i Danmark. Undersøgelser af den danske snæbel-bestand i 1970erne viste, at der var meget få fisk tilbage. Der var behov for en indsats, hvis snæblen skulle overleve i Danmark. Bestanden blev i første omgang forsøgt kunstigt forøget ved at opdrætte snæbelyngel. Man indfangede og strøg voksne snæbler for æg og sæd, således at ynglen kunne opdrættes i fangenskab. Herefter blev ynglen udsat i naturen. Der blev således udsat næsten to millioner snæbler i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne i de sydvestjyske vandløb. Denne udsætning øgede bestandene, som formodentligt nåede op på omkring 75.000 ynglende snæbler, men i løbet af nogle år faldt bestandene gradvist. Faldet skyldes, at fiskene sjældent reproducerede, fordi forholdene i vandløbene stadig ikke var gode nok.

Siden 1992 er der ved flere lejligheder gjort indsatser for at forbedre forholdene for snæblen. Således har man i alt investeret omkring 150 millioner kroner i naturgenopretning. Mest omfattende var Snæbelprojektet, der blev indledt i 2005 efter en større bevilling fra EU's LIFE-fond. Vidåen fik genetableret slyngninger, og der blev etableret nye vådområder, mens spærringer i åen blev fjernet. Selvom alle disse gode initiativer sikkert har hjulpet nogle andre fiskearter, så er der nærmest ikke kommet flere snæbler i åerne.

Vi mangler først og fremmest viden for, at vi kan redde snæblen. For det første bør vi løbende holde styr på antallet af snæbler, fordi antallet af voksne individerer meget lavt. På den måde vil vi kunne vide, hvornår vi har vendt udviklingen, når der begynder at komme flere snæbler i åerne. For det andet skal vi kende snæblens specifikke krav til vandløbet i forbindelse med gydningen og ynglens overlevelse. Med erfaringerne fra Snæbelprojektet in mente, mangler der viden, fordi snæbler åbenlyst stiller andre krav til vandløbet end de øvrige laksefisk i Danmark. Snæbelprojektet gav praktisk talt ikke flere snæbel i åerne, hvilket understreger vores manglende biologiske viden om dens behov. Meget tyder således på, at snæblen stiller specifikke krav til vandløbene.

Vi kender heller ikke de præcise områder, hvor snæblen gyder. Vi mangler også viden om, hvad der skal til for at genetablere gydeområderne for snæblen. Hvordan lægger snæblen sine æg? Sidder æggene fast på vegetation, eller ligger æggene mellem småsten i vandløbet? Svar på disse spørgsmål er helt afgørende, når vi skal genetablere gode gydeområder i fremtiden. Vi er nødt til at genetablere forhold, der sørger for æggenes og larvernes overlevelse. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvilke krav snæblen stiller for at kunne reproducere. Vi ved heller ikke, hvilken rolle rovdyr spiller for snæblen. Tidligere undersøgelser tyder på, at skarven, der er rovfugl, æder mange snæbler, men det reelle omfang af problemet er endnu ukendt. Der er behov for en opdateret forvaltningsplan for snæbel, fordi den nuværende forvaltningsplan fra 2003 er forældet. Ifølge EU's Habitatdirektiv skal snæblen forekomme i flere danske vandløb, end den gør i dag - blandet andet Sneum Å og Holsted Å, der er en del af Natura 2000-område nummer 90. Snæblen er udpegningsgrundlag for Natura 2000-området, hvilket betyder, at fisken skal forekomme i vandløbene, men det gør den ikke. Bedre viden om snæblens krav til vandløbene er nødvendig for, at vi kan få snæblen til at reproducere succesfuldt i Sneum Å og Holsted Å i overensstemmelse med Habitatdirektivet.

Desværre mangler der forskningsmidler til undersøgelser af snæblens krav til vandløbene. Et af snæblens problemer er nemlig, at den ikke passer ned i de typiske kasser for fisk, da den hverken har kommerciel interesse eller rekreativ interesse. De private fonde har ikke udvist aktuel interesse for at gøre en indsats for snæblen gennem forskning. Men snæblen kræver en indsats nu. Vi redder ikke snæblen ved at se tiden an. Vi er nødt til at opbygge sikker viden om snæblens biologi for at vende udviklingen, før det er for sent. Vi opfordrer derfor myndigheder og fonde til at gøre en indsats nu.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at bestanden af snæbler er på cirka 4.000 individer. Arkivfoto: JFM
Annonce
Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Kommissionsformand præsenterede os for skønmaleri om EU

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Rapport lækket: Omstridt specialskole ramt af skimmelsvamp

Vejen For abonnenter

Forældre i oprør over politisk beslutning: - Jeg er bange for, at børnehavebørnene bliver klemt

Vejen

Landmænd dropper kærligheden: Samler ind på Brørup Marked

Haderslev For abonnenter

Se her, hvorfor kommunen valgte at politianmelde Sundplejen og læs advokatens svar

Nordtyskland

Synet af deres dødskamp ophidsede ham seksuelt: 41-årig dræbte to prostituerede

Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Debat For abonnenter

Tager mor det hele, så fint. Tager far det hele, så lige så fint:

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Sag om snyd mørklægges: Golfspiller beskyldes for fusk af klubkammerater

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Varde

Begge er salgschefer i store, internationale virksomheder - nu vil de i byrådet

Esbjerg For abonnenter

Marvin og Christoffer har opfundet vandfanger, der skal redde klima, dyr og de fattige lande: Dyster mod ældre gymnasieelever om flere tusinde kroner

EfB

EfB hyrer ny assistenttræner

Annonce