Læserbrev: På Byrådsmødet 3. maj traf Venstre og Socialdemokratiet beslutning om at godkende kommuneplantillæg og lokalplan for Nygaards Afrika og gav dermed grobund for øget mistillid til både kommuneplanlægning og politiske beslutninger.
Uddrag fra læserbrevetSom ejer af en bolig i landzone i Varde Kommune risikerer man, at ”Naboen fra Helvede” uden tilladelse etablerer et støjende tivoli klods op ad ens egen bolig og efterfølgende får kommunens tilladelse til både at fortsætte og udvide etablissementet.
Som ejer af en bolig i landzone i Varde Kommune risikerer man, at ”Naboen fra Helvede” uden tilladelse etablerer et støjende tivoli klos op ad ens egen bolig og efterfølgende får kommunens tilladelse til både at fortsætte og udvide etablissementet.
Hos Nygaards Afrika blev en lagerbygning/maskinhal i 2013 taget i anvendelse til udstilling af udstoppede dyr, ligesom der blev etableret en indhegning til kronvildt og vildsvin. Disse oprindelige aktiviteter blev snart udvidet til at omfatte støjende musik- og dansearrangementer med plads til flere hundrede gæster uden de nødvendige tilladelser og med overskridelse af gældende lovgivning og regler på en række områder.
Venstre/Socialdemokratiets politikere fandt imidlertid et formelt alibi til at omgå både Planlovens overordnede regler og de hensyn, et Byråd bør tage over for berørte naboer, nemlig begrebet ”helhedsbetragtning” – de forskelligartede aktiviteter, herunder især dyreholdet, menes at kunne legitimere beslutningen, på trods af at der ikke er nogen sammenhæng mellem dyreholdet og danse- og musikarrangementerne.
Permanente og støjende musik- og dansearrangementer hører ikke til i det åbne land, og sagen synliggør derfor manglende moralsk dømmekraft, anstændighed og respekt for regler og borgere. Og ansvaret for bedrøveligheden kan politikerne ikke tørre af på Planklagenævnet, der i det videre forløb kun kan vurdere de retlige forhold vedrørende sagen og for eksempel ikke indholdet i lokalplanen.