Vejen: I Vejen blev modtageren af HK Sydjyllands Fanebærerpris Manja Haar Sørensen, der er elev på Vejen Business Colleges EUX studiekompetencegivende år (handelsuddannelsen).
Prisen består af den velkendte træfigur fanebærer af Kay Bojesen og et legat på 4000 kroner, som Manja fik overrakt i forbindelse med skolens dimission.
Manja Haar Sørensen blev indstillet af skolen som en af dem, der er gået forrest for at sikre et godt studiemiljø, har udvist et stort engagement og er respekteret af sine medstuderende.
- Manja har med sit gode humør og høje faglige niveau været med til at sætte et godt eksempel og tage ansvar for klassens studiemiljø. Hun er dygtig, flittig og et rigtigt bindeled mellem de andre i klassen. Herudover er hun venlig og moden og hjælper altid, hvor hun kan, skriver Vejen Business College i begrundelsen.
Ole Kjær. formand, HK SydjyllandVi hylder de gode kammerater, der forstår værdien af et stærkt fællesskab. De er på vej ud på et hektisk arbejdsmarked, hvor de helt sikkert vil blive gode og værdsatte kolleger. Dem er der brug for.
Manja er et af 12 unge mennesker over hele regionen, som vil modtage HK Sydjyllands Fanebærerpris. Legatet er stiftet for at sætte fokus på de elever, der gør en ekstra indsats for, at alle har et godt miljø at lære og udvikle sig i.
- Vi hylder de gode kammerater, der forstår værdien af et stærkt fællesskab. De er på vej ud på et hektisk arbejdsmarked, hvor de helt sikkert vil blive gode og værdsatte kolleger. Dem er der brug for, siger Ole Kjær, formand for HK Sydjylland, i en pressemeddelelse.
Fanebærerprisen bliver uddelt til en EUD-, EUX Business- eller Merkantil elev på handelsskoler over hele Sydjylland. Uddannelserne er valgt, fordi de ofte vil lede til en stilling indenfor HK’s område.