Annonce
Sport

Maratonrekorder kræver sublim løbeøkonomi og iltudnyttelse

Leonhard Foeger/Reuters
For at kunne bryde grænser i maraton skal tre fysiske parametre være helt i top, forklarer professor.

Lørdag blev den magiske grænse på to timer på maratondistancen brudt. Det skete, da kenyaneren Eliud Kipchoge i Wien kom i mål i tiden 1 time, 59 minutter og 40 sekunder.

Rekorden kan ikke registreres som en officiel verdensrekord, da det ikke foregik i en godkendt konkurrence, men drømmegrænsen blev altså brudt.

Søndag blev grænsen for kvinderne også rykket, da kenyaneren Brigid Kosgei slog den 16 år gamle verdensrekord i kvindernes maraton.

I 2003 løb briten Paula Radcliffe dengang de 42,195 kilometer i tiden 2 timer, 15 minutter og 25 sekunder i London Marathon.

Søndag præsterede Brigid Kosgei så at løbe distancen på 2 timer, 14 minutter og 4 sekunder i Chicago.

Ifølge Jørn Wulff Helge, der er professor ved center for sund aldring på Københavns Universitet, skal løberne være helt i top på tre fysiske parametre for at kunne levere så ekstreme præstationer.

Det første parameter er udnyttelse, som drejer sig om, hvor meget af den optagede ilt, man formår at udnytte.

- De allerbedste ligger på omkring 91-92 procent. En almindelig dødelig kan ligge omkring 65 procent, siger Jørn Wulff Helge.

Det næste parameter er løbeøkonomien, som handler om, hvor effektivt den energi, man bruger til at flytte sin krop, omdannes.

Eliud Kipchoge har siden 2017 trænet to gange om ugen på sin kernemuskulatur. Det vil sige, han har trænet for at styrke maven og bækkenet, forklarer professoren.

- Det gør, at man over lang tid kan have en god løbeøkonomi og holde sin løbestil og ikke forfalder til at løbe med en dårligere holdning.

- Når man løber maraton, så begynder hovedet at falde tilbage, men fordi han har en god coretræning, så er han bedre i stand til at fastholde sin løbestil over længere tid, siger Jørn Wulff Helge.

Det sidste parameter er motorens størrelse, som dækker over konditallet.

Det højeste kondital, Jørn Wulff Helge kender til, er på 96. Det er milevidt fra almindelige mennesker, som har et kondital på omkring 40.

Ud over de nævnte parametre kræver det også stor mental styrke.

- Der er de her unikke talenter, som har muligheden for at lave ekstreme præstationer. De kan tåle, at det gør ondt og er ubehageligt, siger professoren.

Professoren kalder maratonrekorderne "dybt imponerende".

- Jeg er overrasket over, at der er nogle, der allerede nu er under to timer, selv om det ikke er i en godkendt konkurrence, siger han.

- Jeg tænker, vi vil komme til at se en hurtigere tid, men hvornår vi vil se det under et OL eller VM, det ved jeg ikke, siger han.

Eliud Kipchoge har også den officielle verdensrekord, som lyder på 2 timer, 1 minut og 39 sekunder og blev sat i Berlin i september.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce