Annonce
Esbjerg

Marbækdagen sætter fokus på valg i naturen

For første gang besøger Nationalpark Vadehavets skib "Vadehavet" Marbæk- og nationalparkdagen. PR-foto
Årets udgave af Marbæk- og nationalparkdagen finder sted under overskriften "Brug naturen - dit valg". Dagen byder på oplevelser i det fri for hele familien.

Esbjerg: Søndag 26. maj er en særlig dag i Danmark og Europa, hvor både demokratiet og naturen bliver fejret. Foruden EU-valget er det tid til den 24. udgave af Marbækdagen, som i en årrække har haft selskab af nationalparkdagen, der samler Europa om at sætte pris på naturen. "Brug naturen - dit valg" er derfor meget passende temaet for Marbæk- og nationalparkdagen, der præsenterer nogle af de mange muligheder for gode oplevelser i naturen.

I Esbjerg Kommune er Myrthuegård basen for dagen, og herfra kan gæsterne udforske vaden, skoven og gården. Dagens program byder på forskellige aktiviteter, og rundt ved posterne står 150 frivillige klar til at sørge for, at dagen bliver en god oplevelse. Gæsterne kan blandt andet opleve Esbjerg Kunstmuseum, Guldager Highland Cattle, Hjerting Folkedansere, bogbussen, Hedeselskabet, Naturkøkkenet, Esbjerg Fotoklub og Danmarks Naturfredningsforening, ligesom de kan møde astronomer, ornitologer og skovfolk.

Annonce

Vadehavet kommer forbi

For første gang kommer Nationalpark Vadehavets skib "Vadehavet" forbi og lægger til ved engen nord for Myrthuegård. En anden nyhed i programmet er en udstilling af kunstnergruppen "Tidevand - Vestjyske Akvarelmalere", som sætter fokus på insekters skønhed og store betydning. Som endnu et nyt tiltag deltager Esbjerg Kommune med information om udviklingen af Marbækgård som trailcenter.

Dagens program varer fra klokken 10.00 til 16.00, og lederen af Myrthue - Natur, Kultur & Læring, Dorte Vind, glæder sig til en dag med naturens mange muligheder som omdrejningspunkt:

- Det er en søndag, hvor vi helt naturligt sætter fokus på valg. Naturen ligger åben for os, og vi har nærmest uendelige muligheder for at bruge den til lige netop det, der giver mening og værdi for os hver især. Marbæk- og nationalparkdagen er en oplagt anledning til at finde inspiration til gode oplevelser og aktiviteter i naturen, siger Dorte Vind i en pressemeddelelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce