Annonce
Haderslev

Maria Montell varmer stafetten op med bossa nova

Maria Montell er ambassadør for Stafet for Livet. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Sangerinden optræder med pop, jazz og bossanova til det store arrangement i september.

HADERSLEV: Ved man ikke andet, ved man, at hun engang i 1990erne var kæreste med kronprins Frederik.

Men der er en meget større historie at fortælle om Maria Montell, der gæster Stafet for Livet den 7. september i Haderslev. Maria Montell er ambassadør for Stafet for Livet og Dansk Røde Kors.

Maria Montell står som solist og sanger bag otte albums og dermed sange som ”Sådan går det hver gang”, ”Svært at være gudinde” og ”Kys mig op til himlen”, der var nogle af de mest populære sange på P3 i 1990erne.

Annonce

Stafet for Livet

Stafet for Livet finder sted i Damparken den 7. og 8. september.

Der er foreløbigt tilmeldt 110 hold.

Forarbejdet til Stafet for Livet begyndte i 2011.

I 2012 blev der nedsat en bred styregruppe.

Premieren fandt sted i 2013.

2014-arrangementet blev Europas største udendørs Stafet for Livet.

I 2018 deltog 7259.

Musikalsk hjem

Hun voksede op i et musikalsk hjem, hvor faderen havde en stor forkærlighed for jazz, som datteren har arvet. Som 12-årig fik Maria et orgel, men lysten til at synge var større. Inspirationskilderne i hjemmet var folk som Herbie Hancock, Billie Holliday og Nancy Wilson.

Sangerindens talent blev opdaget under en en opvarmningskoncert for Sanne Salomonsen. Maria Montell var i sin ungdom meget aktiv i Helsingørs musikmiljø og har i de senere år optrådt som jazzsangerinde hos blandt andre Benjamin Koppels ”Jazz Galla.”

Natklubsangerinde

Det har gennem årene budt på hårdt arbejde i branchen. Efter at have taget studentereksamen i 1989 rejste Maria Montell til Spanien, hvor hun ernærede sig som natklubsangerinde i fire måneder, hvilket gav et godt greb om det spanske sprog. Noget hun fik glæde af senere, da flere af sangene fra albummet ”Svært at være gudinde” (1996) blev hits i spanske oversættelser.

Ved siden af musikken har Maria Montell skrevet børnebøgerne ”Drengen, der havde alt” og Prinsesser spiller ikke fodbold”. I 2005 blev hun nomineret for musikken til filmen ”Solkongen”.

Foruden ambassadørtitlerne for Stafet for Livet og Dansk Røde Kors har hun tidligere været ambassadør for ”Tre liter rent vand” i samarbejde med Røde Kors og ambassadør for ”Kaffe for en bedre fremtid” i samarbejde med Fairtrade.

I Haderslev optræder Maria Montell med en trio, der består af vibrafonisten Carsten Skov og guitaristen Hannibal Gustafsson, og musikken bliver en blanding af pop, jazz og bossa nova.

Hun udgav senest albummet ”Soy Maria” i 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Regnen har givet oversvømmelser flere steder

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce