Annonce
Varde

Marianne måtte overgive sig efter tre år med kræftsvulst i hjernen

Marianne Nielsen i Varde blev kun 55 år. Hun døde efter tre års kamp for livet med en kræftsvulst i hjernen. Hun ville gerne huskes for, at at hun fik noget ud af hver en dag. Og at det er helt ok at være stædig. Privatfoto
Hendes kamp for at leve til det sidste var noget, man talte om i Varde, hvor hun boede. Marianne Nielsen var - trods sin diagnose - ekstremt livsglad og blev sidst set offentligt i Varde i kørestol til drive in gudstjeneste ved Kvickly Store Bededag.
Annonce

Varde: Marianne Nielsen var en kvinde med mange jern i ilden. På vej hjem fra Middelfart for tre år siden blev hun dårlig, og det viste sig, at hun havde fået en hjerneblødning, og det var værre endnu. Under operationen fandt man en galoperende form for kræftsvulst i hjernen på Marianne. Der ikke kunne fjernes.

I torsdags sov hun stille ind på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg omgivet af sine nærmeste: Hendes mor Lis Nielsen, lillebror Mads Peder Nielsen, storesøster Jette Friborg og hendes to børn 23-årige Marcus og 21-årige Caroline Dransfeldt. Marianne blev kun 55 år gammel.

- Hun elskede livet, selvom hun godt vidste, hendes dage var talte, siger storesøster Jette Friborg og tilføjer:

- Marianne var et engageret menneske. Blandt andet som frivillig sandwichsælger i Soroptimisternes stand til Open Air og de sidste tre år, i selskab med storesøster, som medhjælper i skovtursteltet til Varde Sommerspil.

Inden Marianne blev terminal syg, arbejdede hun i dametøjsbutikken Anton i Varde.

- Min søster skal huskes for, at hun levede til det sidste. Hende allersidste mål var at overleve den 19. maj. For hun ville ikke dø samme dag som vores far, der også døde på Hospice Sydvestjylland ligesom Marianne, siger Jette Friborg konstaterende.

Marianne døde den 28. maj.

Marianne Nielsen 1965-2020

- Uddannet tandlægeklinikassistent, selvstændig erhvervsdrivende med skotøjs- og neglebutikken Zapato i Storegade i Varde.

- Arbejdede i dametøjsbutikken Anton i Varde.

- Var på vej til at åbne klinik som hyponoterapeut og hypnotisør.

- Efterlader sig to voksne børn i tyverne.

Annonce

Håb og slyngveninde

Det var tydeligt for enhver tæt på Marianne den sidste tid, at kræftsvulsten trykkede på centre i hjernen, der fik hende til at ændre karakter. Hun havde gode og dårlige dage. Også dage hvor hun var helt opgivende overfor uretfærdigheden i hendes fremtidsperspektiv. Men hun havde allerflest stædige dage, der holdt hende i live.

- Hver en levet dag talte som en sejr. Det kunne vi andre godt lære lidt af, siger Jette Friborg.

Da Mariannes slyngveninde Susan Søe flyttede fra landet ind til Varde for et år siden, blev Marianne, der ikke kunne køre bil mere, utrolig glad. Det var også et af hendes mange mål til sidst at gå ned og besøge Susan et par gange i ugen. Så fik hun sig en snak og et lille hvil på sofaen, inden hun gik hjem igen til Storegade.

Annonce

Kvinde med stil

Marianne Nielsen elskede at være velplejet og gik op i sit udseende.

- Marianne var den første negledame i Varde i sin butik Zapato, hvor hun derudover solgte sko og accessories. Hun var også et spirituelt menneske og var lige færdig som hypnoterapeut og hypnotisør, da hun fik den tragiske melding om sin dødlige sygdom, siger Jette.

Marianne var klar til et nyt eventyr som hypnoterapeut, visitkortene var trykt, og lejemålet i stand. Turen til Ikea og de nye klinikmøbler planlagt. Men sådan skulle det ikke gå.

Marianne solgte og demonstrerede også make-up til kræftpatienter.

- Når man som kræftpatient mister alt hår inklusive øjenvipper og bryn, er det dejligt med en makeup til specielle behov. Sådan havde Marianne det også, hun ville være pæn og velholdt til det sidste, og det var hun, siger Jette med tårer i øjnene.

Mariannes 80-årige mor lagde den sidste make-up på Marianne med læbestift og det hele, og hun skal efter eget ønske bisættes ved siden af sin far på Arnbjerg Kirkegård. Der kommer til at lyde gospeltoner i kirken, da Marianne elskede at synge i gospelkor.

Marianne Nielsen sagde farvel til livet, som vi kender det, den 28. maj og bisættes fra Sct. Jacobi Kirke på tirsdag den 2. juni klokken 14.

Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Udenlandske par står i kø for at blive gift i sønderjyske bryllupskommuner: Ingen ledige tider resten af året

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Energinet får finkæmmet byggeplads efter aktion - sikkerhed for aktivister og medarbejdere er i højsædet

Regionalt For abonnenter

Efter brutalt corona-knæk blomstrer turistbranchen igen: Udlejere jubler over reddet og forlænget højsæson

Regionalt

Efter 21 førstehjælpsaktioner på syd- og sønderjyske strande: Nu advarer livreddere badegæster om at passe på i stormfuldt sommervejr

Annonce