Annonce
Sydjylland

Marie Krarup forlader DF-gruppebestyrelse efter mulig kontrovers

Ifølge Erik Holstein, der er politisk kommentator på netmediet Altinget, skyldes Marie Krarups farvel en kontrovers i partiet. Arkivfoto: André Thorup
Marie Krarup undersøgte, om medlemmer er tilfredse med deres betjening. Det skulle have ført til kontrovers.

København. Siden valget i juni har Marie Krarup, der er valgt i Sydjyllands Storkreds, været en del af Dansk Folkepartis gruppebestyrelse, men hun vælger nu at udtræde, hvilket betyder, at Liselott Blixt bliver nyt medlem.

Det skulle være sket efter Krarups eget ønske, så hun får mere tid til sine ordførerskaber frem for det organisatoriske arbejde, oplyser partiet på Twitter.

Ifølge Erik Holstein, der er politisk kommentator på netmediet Altinget, skyldes hendes farvel dog en kontrovers i partiet.

Hun skulle af egen hånd have iværksat en rundspørge om, hvorvidt den faglige hjælp til ordførerne var god nok. Vel at mærke uden at have orienteret om det, og det udløste kritik.

Konklusionen på rundspørgen var, at de menige medlemmer af gruppen savner assistance til at få deres historier i medierne samt på Facebook og Twitter.

Gruppebestyrelsen består nu af formand Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen, René Christensen og Liselott Blixt. Sagen kommer efter en diskussion om, hvorvidt partiets medlemmer rundt om i landet er blevet serviceret godt nok af partiet, så de kunne tage diskussionerne om partiets politik.

Der har været mangler, erkendte formand Kristian Thulesen Dahl forleden i et interview med Altinget.

- Når jeg kom ud på gader og stræder, så kunne jeg se, at der var mange af vores folk, der hellere ville stå for at hente kaffe end at snakke med vælgere, fordi de ikke følte sig klædt ordentligt på til at forsvare vores politik, sagde Thulesen.

Siden det store sammenbrud ved valget 5. juni sidste år, hvor partiet gik fra 37 til 16 mandater, har han mødtes med partiets græsrødder og folkevalgte rundt om i landet.

Partiet har netop ansat tre assistenter, der skal hjælpe med håndteringen af de sociale medier. /ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce