Annonce
forside

Marina City

Læserbrev: På byrådsmødet den 18. december blev det vedtaget at arbejde videre med Marina City projektet.

Vi har nu fået et nyt byråd, der vel ikke helt er bundet af det gamle byråds beslutninger. Det har tidligere været nævnt, at Marina City ville koste en halv milliard, et beløb, som kommunen i givet fald skal lægge ud.

Op til beslutningen om at arbejde videre med projektet fremkom der 76 høringssvar fra borgerne, hvoraf de allerfleste var indsigelser/protester mod projektet, og enkelte andre var forslag til ændringer. Flere af disse var spændende og seriøse og utvivlsomt også meget billigere end kommunens projekt.

Når der er så mange protester, og når der oven i købet er rejst berettiget tvivl om projektets lovlighed, da det næppe kan forventes, at Kystdirektoratet giver tilladelse til inddragelse af 7,7 hektar vandområde til landområde, er det overraskende, at kun Enhedslisten er modstander.

Inden Kolding Kommune engagerer sig yderligere i projektet, bør man skæve til, hvad der aktuelt sker i Frederikssund Kommune. Danmarks Radio har afdækket, hvordan etableringen af den helt nye bydel, Vingen, er gået i stå. AP Ejendomme og MT Højgaard er sprunget fra projektet, og kommunen har skullet finde 100 mio. kroner i det ellers vedtagne 2018-budget. På sigt skulle kommunen poste 387 mio. kroner i projektet. Kolding skulle nødigt komme i samme situation.

Der er endnu tid til at stoppe eller reducere Marina City, der ud over den enorme beløbsmæssige investering vil ødelægge den flotte fjordudsigt mellem den gamle affaldsforbrænding og Rebæk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce