Annonce
Kolding

Marina City bliver mødt med stor skepsis: Mange siger nej til boliger og klapning af havbund

Sådan kan det komme til at se ud i Marina City. Visualisering: Schønherr
Der er både positive og negative høringssvar i den store stak af indsigelser til Koldings planlagte havnebydel ved Marina Syd, men der er overvægt af dem, som har givet sig til kende med et nej tak til Marina City med beboelse. Også planlagt klapning af havbundssediment ved Trelde Næs møder stor kritik.

Kolding: Kolding Kommunes historisk store plan om at opføre en helt ny havnebydel ved Marina Syd med omkring 400 boliger og en kæmpestor lystbådehavn med plads til 1000 både bliver mødt med betydelig skepsis og modstand, men mange hilser også Marina City-projektet velkommen og beskriver det som "fantastisk" og "en stor gevinst for Kolding".

Det fremgår af den stak af indsigelser og bemærkninger, som Kolding Kommune har modtaget i forbindelse med, at lokalplanforslaget for Marina City har været ude i offentlig høring.

Da fristen udløb i denne uge, havde kommunen modtaget 58 høringssvar fra såvel enkeltpersoner som virksomheder, foreninger, interesseorganisationer og myndigheder - og vægtskålen tynger klart ned til den side, hvor der er modstand mod projektet.

Annonce

Klapning

De ubetinget positive reaktioner - cirka 20 - kommer alt overvejende fra enkeltpersoner og mindre virksomheder, som blandt andet mener, at "Kolding fortjener dette projekt", og som glæder sig over, at det bliver muligt at have en husbåd i marinaen. Også et flertal af foreningerne bag Kolding Lystbådehavn, som skal flyttes fra nordsiden af fjorden over i den nye marina, udtrykker sin støtte og positive forventning til Marina City.

En halv snes indsigelser vedrører den meget omtalte klapning af 360.000 kubikmeter havbundssediment ved Trelde Næs, som Kolding Kommune planlægger at foretage for at kunne inddæmme og opfylde et areal til bebyggelse. Herunder er som tidligere omtalt Kolding By & Havn i Balance, som er modstander af hele Marina City-projektet og har bebudet sin opstilling ved næste kommunalvalg, Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Sportsfiskerforbund på barrikaderne.

Danmarks Naturfredningsforening meddeler, at man "overordnet ser positivt på projektets ideer og tanker - omend med betydelige betænkeligheder for så vidt angår de marine hensyn". Herfra vil man afvente de endelige miljøvurderinger og afgørelser nærmere.

Annonce

Dårlig idé

En mindre gruppe stiller opklarende spørgsmål om for eksempel CO2-udledning og trafik, en håndfuld myndigheder såsom Region Syddanmark, Banedanmark og Haderslev Stift meddeler blot, at de ingen kommentarer har - og så er der dem, der bare synes, at Marina City er en elendig idé.


Det er mit stille ønske, at man lader Marina City værdigt afgå ved døden og koncentrerer sig om at lave en ny Marina Syd til glæde og gavn for sejlerfolket.

Beboer på Aabakken i Rebæk


Det har for eksempel 88 beboere i området omkring Gl. Tved, Vangen og Kløvervej skrevet under på, selvom formanden for grundejerforeningen Gl. Tved Nord, Norbert Gregersen, for nylig har udtalt sig positivt på sin bestyrelses vegne om Marina City til JydskeVestkysten. Det korrigerer han nu til, at han blot har udtalt sig på egne vegne.

Kolding Bådelaug med sine 325 medlemmer siger også nej tak Marina City, og så har grundejerforeningen i Rebæk, som har 155 medlemmer, med formand Richard Nørgaard i spidsen protesteret mod opfyldning af fjorden og selve beboelsen i Marina City. Siden er der dog oprettet en afstemning på grundejerforeningens hjemmeside, som viser, at bestyrelsen langt fra har opbakning blandt alle sine medlemmer.


Kolding fortjener dette projekt, der både skaber en ny attraktiv miljøvenlig marina med de tilhørende faciliteter og samtidig giver mulighed for attraktive boliger.

Beboer i Trapholtparken


Ti enkeltpersoner eller par har skrevet "nej tak" til Martina City på grund af frygt for larm, trafik og ødelagte udsigter, men nogle af dem tilføjer dog "ja tak" til en udvidet og moderne lystbådehavn.

Annonce

Bliver klogere

By- og udviklingsdirektør Merete Dissing oplyser, at kommunen nu vil bruge sommeren til at dykke ned i det omfangsrige materiale i form af de mange og ofte fyldige høringssvar.

- Lige nu er det mit indtryk, at de meget godt afspejler de svar, vi fik i første høringsrunde. Der er nogle skeptikere, men der er sandelig også nogle, som er begejstrede, og så har klapning jo fået en særlig plads.

- Men jeg er sikker på, at skeptikerne bliver klogere, når vi forhåbentligt får gennemført det her projekt. Jeg tror, de kommer til at holde af det, og at Marina City gør alle bydelene i den del af Kolding mere attraktiv, siger Merete Dissing.

Marina City

  • Marina City er navnet på en ny havnebydel, som er under udvikling ved Marina Syd ved Skamlingvejen.
  • Planen er, at der her skal bygges op til 400 boliger og anlægges 1000 bådepladser. Marinaen skal samle den nuværende Lystbådehavn Nord og Marina Syd.
  • Lokalplanforslaget for Marina City har været i offentlig høring i otte uger frem til midnat den 29. juni.
  • Kolding Byråd skal tage endeligt stilling til indsigelserne og lokalplanforslaget efter sommerferien.
  • Ifølge tidsplanen skal det første anlægsarbejde begynde allerede i år, og en ny lystbådehavn inklusiv husbådepladser og byggerier skal tages i brug i 2022.
Annonce
Erhverv For abonnenter

Serieiværksætter køber sig ind i lille virksomhed: Verdensudstilling skal være med til at booste salg af løver, ugler og hjorte

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Kolding

Simonas bil blev brændt af: - Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke kan lade andres ting være

Kolding

Efter halvandet års forsinkelse: Nu fortsætter sag mod bisidder, der kaldte jobcenter-ansatte åndsboller og løgnere på YouTube

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland

Ingen kommuner er over kritisk corona-grænse: Se her hvem der intet smittetryk har

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Sport

Udebanefans må tage på stadion i Superligaen fra 1. august

Esbjerg

Rideklubben blev ikke hørt: Rockmusikken kan spille på Vesterlands nye hjemmebane i Rindby

Billund For abonnenter

Lokale blev beroliget: Lufthavnsdirektør ønsker sig vækst og bedre infrastruktur - men ikke en ekstra landingsbane

Billund

Kommunen lukkede plejecenter i lille landsby: Nu kommer der liv i lokalerne igen

Annonce