Annonce
Esbjerg

Maritim skamplet hæves fra havbunden

Torsdag eftermiddag gik arbejdet med at hæve den forliste kutter RI 524 "James Robert" fra Hvide Sande ud for Fanøs kyst i gang. Foto: John Randeris
I godt et halvt år har et skibsvrag tjent som øjebæ ved populær badestrand på Fanø, og selv om man torsdag gik i gang med at fjerne vraget efter lang tids tovtrækkeri, kan præcis det samme ske igen i enhver dansk kystkommune.

Fanø: Mens tusindvis af turister valfarter til Fanø for at finde lise i vesterhavsbølgerne, påbegyndte man torsdag fjernelsen af det skibsvrag, der gennem mere end et halvt år har ligget ud for kysten ved Rindby.

Den forliste kutter RI 524 "James Robert", der var indregistreret i Hvide Sande, forliste 11. januar, og selv om det hurtigt stod klart, at skibet ikke ville komme til at sejle igen, skulle der altså gå mere end et halvt år, inden diskussioner mellem kommune, stat og forsikringsselskab førte til, at det efterhånden ituslåede vrag kunne fjernes.

- Og det er ganske enkelt ikke godt nok. Jeg deltager derfor meget gerne i en diskussion om, hvordan vi i den slags situationer kan sikre for det første, at skibsvrag eller lignende bliver fjernet, så de ikke er til skade for mennesker eller miljø, og for det andet, at den enkelte kommune holdes skadesløs, siger folketingsmedlem for Socialdemokratiet og medlem af udvalget for landdistrikter og øer, Anders Kronborg (S) fra Esbjerg.

Annonce

Vi er faktisk allerede i gang på trods af, at vi er midt i sommerferien. Jeg synes ikke, at man kan bebrejde os, at vi først ville vide, på hvilket grundlag vi skulle fjerne skibet.

Bestyrelsesformand Michael Holm

Udskældt forsikringsselskab

I den forgangne periode har det forsikringsselskab, som RI 524 "James Robert" var forsikret i, Skibsforsikringen Frederikshavn, stået for skud, men den kritik afvises blankt af selskabets bestyrelsesformand.

- For det første ville vi jo ikke have været i branchen i 150 år, hvis vi gik og trak tingene i langdrag på den måde. Vi har faktisk handlet meget hurtigt, for vi fik først her i juli et påbud om at fjerne skibet. I første omgang blev påbuddet stilet til konkursboet efter skibet, men det har vi jo ikke noget med at gøre. Vi er faktisk allerede i gang på trods af, at vi er midt i sommerferien. Jeg synes ikke, at man kan bebrejde os, at vi først ville vide, på hvilket grundlag vi skulle fjerne skibet, siger bestyrelsesformand Michael Holm.

Rigtigt er det, at der først blev udstedt et påbud i juli, og forud er gået en periode, hvor der mellem kommune og statslige myndigheder har været usikkerhed om, hvem der skulle gøre hvad. I sidste ende blev det Fanø, der udstedte påbud mod forsikringsselskabet, men det burde være anderledes, siger byrådsmedlem på Fanø og medlem af den overvejende kommunale miljøorganisation KIMO, Christian Lorenzen (K).

- Jeg har sammen med KIMO sat mig grundigt ind i reglerne, og jeg mener ikke, at der er grund til at snakke om statslige puljer og den slags. Det er selvfølgelig skadevolderen eller skadevolderens forsikringsselskab, der skal betale, og er der tvister, som kan trække tiden ud, skal vi som kommune blot have sikkerhed fra staten for at blive kompenseret for udgifterne til eksempelvis at fjerne et vrag, siger Christian Lorenzen.

Ifølge Lorenzen er problemet snarere, at forsikringsselskaber eller selskaber kan udnytte at stå over for en lille kommune med begrænsede midler.

- Derfor burde det klart være Miljøstyrelsen, der udstedte den slags påbud. Det ville nok kunne få flere til at makke ret, hvis det var staten, de stod over for, og ikke en lille kommune, siger Christian Lorenzen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];